Mishandlede du banen den 1. september?

Forsiden Fora Generel debat Mishandlede du banen den 1. september?

  • Dette emne har 2 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 3 år siden af Kevin Chen.
Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #9241
    Kirsten Ljungberg
    Deltager
    117-200

    Mandag den 2. september spillede jeg parturnering. Det var dagen efter at klubmesterskabet var blevet afholdt. Vi fire der spillede var målløse overat se, at greens var oversået med nedslagsmærker, og på fairways var der så mange turfslag, hvor tuffen ikke var blevet lagt på plads.

    Vi fire kunne slet ikke forstå, at sådan nogle dygtige spillere, ikke har lært, at nedslagsmærker selvfølgelig skal rettes op og opslåede tuffer skallægges på plads.

    Det er at mishandle banen, som ellers står så fin og velplejet.

    Det blev jeg meget ked af at se.
    117-200, Kirsten Ljungberg

    #9439
    Kevin Chen
    Deltager
    117-2033

    Hej Kirsten – tak for dine kommentarer.

    Som en del af eliten er det selvfølgelig ærgerlig at høre, at du har haft indtrykket af en bane, der er blevet “mishandlet”.
    Det er noget, som vi alle sammen fokuserer meget på at passe på, da vi selv håber på en bane med gode greens og fairways – og generelt er det selvfølgelig ikke ok, at nedslagsmærker ikke bliver rettet og turf ikke lagt på plads.

    Jeg vil dog gerne lige understrege, at det måske er hårdt at direkte “give skylden” til deltagerne i klub- og rækkemesterskaberne (der var faktisk flere med til rækkemesterskaberne end klubmesterskaberne). Efter den sidste starttid søndag frem til jeres runde i parturneringen var der over 160 spillere, som spillede en runde i mellemtiden – altså flere runder, end der totalt blev spillet til både klub- og rækkemesterskaberne over weekenden.

    Måske er det derfor mere et generelt problem, som vi alle sammen i klubben, både som ung og gammel, begynder eller elite, kan være med til at addressere og fokusere på til næste år, så vi sammen kan passe på vores flotte bane.

    God weekend!

    Kevin

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Forsiden Generel debat Fora