Bliv medlem

Vi har i 2024 fået så stor tilgang af nye medlemmer, at vi, af hensyn til tilgængelighed på banen, har indført venteliste for voksne medlemmer. 

Vi har plads til juniorer i aldersgruppen 7-18 år. 

Vi fører ventelister og tilbyder medlemskab i følgende prioriteret orden: 

  1. Passive, der ønsker at ændre status til aktivt medlem
  2. Spillere med registreret handicap, der har aktiv samlever/ægtefælle i klubben
  3. Spillere med registreret handicap, som er i familie med (i direkte linje) et aktivt medlem
  4. Andre spillere med registreret handicap

Hvis et ventelistemedlem vælger at ”stå over”, er dette et frit valg, der ikke påvirker pladsen på ventelisten. Der tilbydes normalt ikke medlemskab to gange samme år, hvorfor den pågældende må acceptere først at blive tilbudt medlemskab næstfølgende år, selv om der optages flere nye medlemmer hen over året. 

Ved optagelse på venteliste opkræver VGK et ventelistegebyr på 250 kr. årligt (for 2.-3.-4.). Ventelistegebyret for det år, hvor indmeldelse sker, bliver fratrukket første halvårs kontingent. 

VGK tilbyder årligt 30 prøvemedlemskaber til nye golfspillere uden handicap. Efter prøvemedlemskabets udløb, efter tre måneder, tilbydes indmeldelse på vanlige vilkår udenom ventelisten indenfor samme kalenderår. 

I Værløse Golfklub er vi altid klar til at byde nye spillere velkommen.

Uanset alder, og hvad enten du er ny til golf eller har DGU kort, har vi helt sikkert en favorabel løsning, der passer til dig.

Vores golfbane er en af Nordsjællands mest attraktive, og byder på masser af udfordringer.

Vi tilbyder gode, rummelige træningsfaciliteter, bl.a. Danmarks første drivingrange med fuld automatiseret robot-klipning og –boldopsamling, gratis træningsbolde, 2 puttinggreens, indspils- og bunkerområde samt en 6 hullers shortgame bane.

Som medlem af klubben kan du bestille tid i vores Golfsimulatorer med TrackMan. Træne  og spille på flere baner, sommer og vinter, eventuelt sammen med andre medlemmer.

Alt dette sammen med vores flotte Proshop med et bredt sortiment og to dygtige trænere gør Værløse Golfklub til en af de mest eftertragtede golfklubber i Nordsjælland.

Klubbens mange frivillige bidrager til, at klublivet er attraktivt med tilbud, der appellerer til alle niveauer. Dertil kommer klubturneringer og andre klubarrangementer i og uden for sæsonen.

Spisehuset er det hyggelige mødested for både medlemmer og gæster. Spisehuset kan også bookes til både store og mindre arrangementer.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Værløse Golfklub.