Kære alle VGK’ere,
Så hejses flaget igen for den officielle åbning af en ny sæson. Af årsager, som vi jo alle kender, er det en meget anderledes sæsonstart. Vi håber, at tingene snart normaliseres. Indledningsvis opfordrer vi til, at I passer på jer selv og hinanden ved at holde en god håndhygiejne og spritte af, når I har rørt terminaler mv., som andrer også rører. Og sørg for at holde afstand! Og så ikke et ord mere om Corona-restriktioner.
Ved åbningsturneringen er der tradition for, at vi samles, hejser flaget, og at formanden holder tale. Med løbende start, lader det sig ikke gøre. Derfor denne skriftlige åbningstale.