Nyheder fra siden

Nyheder

Golfhøjskolen, som Motionistudvalget har arrangeret for 2.år i træk  i samarbejde med cheftræner Thomas Lindhardt, forløb fra 4.-6.6.21 i forrygende sommervejr. Der var 30 deltagere og dermed fuldt antal deltagere.
Klik HER, for at læse mere og se billederne.

Som et tiltag for at optimere rundetiderne indfører vi midlertidigt – fra og med lørdag den 12. juni – lokalregel E-5 – Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds.

Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end hvor bolden krydsede out of bounds grænsen eller skønnes mistet. “Fairway” er græs i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, inkl. hullets tee-områder.

Men spilleren må ikke bruge denne lempelsesmulighed for den oprindelige bold, når:

  • Det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er kommet til at ligge stille i et strafområde, eller
  • Spilleren har spillet en provisorisk bold fra forrige sted (se Regel 18.3). En spiller må bruge denne lempelsesmulighed for en provisorisk bold, der ikke er fundet, eller der, som en kendsgerning eller så godt som sikkert, er out of bounds.

I kan læse mere om reglen her:

Lokalregel E-5 – Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds | Dansk Golf Union

Karin Brandt

Formand for Regel & Dommerudvalget

 

 

Fredag, den 11. juni får vi igen ryk in af velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby, der normalt cykler til Paris til fordel for børn med kræft og deres familier. Sidste år måtte de helt aflyse pga. Covid-19. I år er det heller ikke muligt at køre til Paris. I stedet cykler de i Danmark for at samle penge ind til Børnecancerfonden.

100 procent til børn med kræft

Team Rynkeby cykler til fordel for børn med kræft. Første gang var i 2002, hvor 11 motionscykelryttere blev samlet om det gode formål. I dag er Team Rynkeby en af de største og mest synlige motions- og velgørenhedsbegivenheder i Norden.

Team Rynkeby Øresunds golf turnering

Klubben er glad for og stolt af, at Team Rynkeby Øresund igen i år har valgt at afholde deres årlige golfturnering på vores anlæg i Værløse GK. Alle ansatte – i Café, Proshop, Sekretariat, Greenkeeperstab og trænere – ser frem til at give deltagerne – Team Rynkeby Øresunds og Værløse Golfklubs sponsorer – en fantastisk oplevelse og håber, der bliver indsamlet et flot beløb til Børnecancerfonden.

Sekretariatet/Pia

Vi har investeret i  nyt vandingsanlæg til vores greens. Det gamle stammer tilbage fra den gang banen blev etableret for 25-26 år siden. Det er selvfølgelig løbende blevet renoveret og udbygget.

Nu har teknologien gjort det muligt at vande med en enkelt sprinkler på hver green præcist der, hvor vi har brug for det, og ikke som nu hvor alle 4 til 5 sprinklere vander i lige lang tid. Når vi har fået det nye vandingsanlæg etableret, kan vi give hvert specifikke område på hver enkelt green mere vand (på tørre steder) eller mindre vand (på våde steder). Det bliver en stor hjælp for os, for at kunne gøre greens så ensartede som muligt. Vi får også mulighed for at vande manuelt fra de nye sprinklere, eller tilkoble en vandslange og selv vande på de tørre områder.

Vores leverandør – Agrometer – kommer og installerer det nye vandingsanlæg fra på tirsdag den 25. maj. Arbejdet indebærer, at vi må lukke en green ned ad gangen. Der bliver etableret provisorisk green på hullet så længe arbejdet foregår.  

I weekends er alle greens åbne for normalt spil, hvis der ikke opstår uforudsete udfordringer. Vi forventer, at arbejdet på hele banen er færdiggjort i løbet af ca. 5 uger.

Vi opfordrer alle til at vise hensyn, så arbejdet kan gennemføres planmæssigt og dermed hurtigst muligt.

Martin Hjort

Chefgreenkeeper

Flemming har ikke skiftet golfkøllerne ud med haveredskaber.

Men, når du af og til møder Flemming Holmgren i klubben med kost, spand mv., så er han på job.

Vi har brug for ekstra hænder til at holde vores klubhusområde pænt og ryddeligt, også når vicevært Kent er optaget af at løse andre renoveringsopgaver især på bygningerne

Flemming har også tidligere stillet frivilligt op for klubben, bl.a. på det årlige hækkeklipper-team.

Sekretariatet/Pia

Nu kan/skal man selv indberette scores fra udenlandske baner.

Det nye WHS (World handicap system) giver tilladelse til dette, blot man sørger for også at indtaste den nødvendige information. Det drejer sig om course rating og slope, par information samt brutto hulscores for hvert hul. Dette er et krav for at scoren kan registreres. Det gælder både på danske og udenlandske baner, men informationen for danske baneer ligger selvfølgelig i GolfBox.

Start med at klikke på Scores i din GolfBox menu, og når beregningen af dit WHS handicap er færdigt, klikker man på Indberet Scores. Sæt hak i “Bane findes ikke i GolfBox”.

Fortsæt med at læse “Indberetning af score på udenlandsk bane”

Anden del af Road to Made in HimmerLand er om muligt endnu vigtigere for klubben.

Vi har oprettet en virtuel støtteturnering i GolfBox.

Når du tilmelder dig “turneringen” og betaler et tilmeldingsfee (du kan vælge imellem flere beløb) så går dette beløb til klubbens juniorarbejde. Vi kalder det en virtuel turnering, for der spilles ikke efterfølgende en turnering.

Alle medlemmer, der støtter juniorarbejdet med mindst 50 kroner præmieres med en dagsbillet til Made in HimmerLand presented by Freja (torsdagen 2022).

Alle vindere indrapporteres efterfølgende til Dansk Golf Union, som vil liste alle med navn, og klub på Golf.dk samt videregiver information om navn og mailadresse til Made in HimmerLand til brug for udstedelse af billetter.

På forhånd tak for støtten.

Sekretariatet/Heidi

I Værløse Golfklub deltager vi i Danmarks største nærmest pinden-konkurrence.

Road to Made in HimmerLand er to aktiviteter i én: En nærmest pinden-konkurrence og en indsamling til klubbens juniorarbejde blandt medlemmerne. Begge aktiviteter understøttes af Made in HimmerLand presented by Freja med flotte præmier.

Alle, der spiller på vores bane i uge 20, kan på hul 15 deltage i konkurrencen om nærmest flaget, der vil være flotte præmier på højkant. Du skal have en spillemakker med som markør og slaget skal indgå i en normal runde. Det er gratis at deltage.

Når du slår et slag, der ligger tættere på flaget end dagens hidtil bedste, så husk at skrive dig på sedlen ved green og få din markør til at kvittere for slaget.
Hvis du ved dagens afslutning har slået dagens bedste slag vinder du en partoutbillet til Made in HimmerLand i 2022.

Fortsæt med at læse “Road to Made in Himmerland – Hole in One konkurrence”

Nyheder fra Facebook

Værløse Golfklub

Værløse Golfklub blev stiftet i 1993, og er med sine ca. 1.100 medlemmer den næststørste idrætsforening i Furesø Kommune. Golfbanen er tegnet af banearkitekt Jan Sederholm, og blev indviet i 1996. Den er anlagt i et åbent og meget smukt kuperet moræne-landskab grænsende op til Ryet Skov. Det er en bane, hvor vinden spiller en stor rolle, og afhængig af dens retning og styrke præmieres præcisionsspil fremfor længde. Den spiller, der tænker sig om, vil have størst chance for at komme hjem til klubhuset med en lav score. Det er vores mål, at banen altid skal stå i den bedste udgave af sig selv, og vi investerer løbende i udvikling og forædling af banen og beplantning på området. Vi håber, at alle, der spiller på Værløse Golfklubs bane, vil føle, at de, udover spillet, har fået en dejlig naturoplevelse på en golfbane, hvor klubben gør sit til at fremme og bevare flora og fauna.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 dage siden
⛳ Ny podcast "Lyden af Golf" fra DGU features i første afsnit Værløse Golfklub og vores egen frivillige Peter Bonne Eriksen. Lyt med her
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub3 dage siden
⛳Flow på banen - tough rough - du må stadig kun lede i 3 minutter...🏌️‍♂️ Du kan genopfriske reglerne nedenfor ⬇️
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 uge siden
⛳Hvad skal du gøre, når du møder Martins nye test medarbejder på Hul 13 og 14? 🤖Det kan du læse om her: https://www.danskgolfunion.dk/robotter-og-lokalregler
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 uger siden
Første divisionsweekend er nu overstået. Alle hold har kæmpet sig igennem både regn og blæst plus en smugle hagl.
Resultaterne har været blandede og mange hold har haft en svær start pga dobbelt udebane i denne weekend.

Vi starter med solstrålehistorien. Vi har igen i år et Junior divisionshold. Mathias er den erfarne som skal vise de unge vejen. Benjamin, Ida , Valdemar, Rasmus og William spillede i weekendens kampe og fik mere erfaring og endda nogle sejre med hjem. Alle 5 er godkendte Furesø Idrætstalenter. De vinder flot deres første to kampe endda på udebane og fører nu deres pulje🤌

Herre 1, som skuffende rykkede ned i 3.division sidste år, har målsætning om oprykning til den sjovere 2.division, hvor der spilles 36 huller begge dage. Det startede heldigvis efter planen med to stensikre sejre på udebane mod Roskilde og Hørsholm. Vi har forhåbentlig sat os på puljen.

Herre 2 nuppede en sikker hjemmesejr lørdag, hvor alle spillere vandt, men holdet måtte se sig slået af et skarpt Rungsted hold søndag i Rungsted.

Vores damehold er kommet i en svær pulje, men har også fået forstærkning af Sofie i år. De fik et knebent nederlag lørdag i Hedeland på udebane og en god sejr søndag i Dragør, hvilket giver dem en god start på sæsonen.

Vores seniorhold er rykket op i den bedste række i landet, og det kan mærkes. Efter en kamp hjemme imod Rungsted og en kamp ude imod Simons, har vi desværre måtte indkassere 2 nederlag. Dog skal det siges at vi måtte kæmpe mod Danmarks bedste seniorhold gennem flere år og masser af erfarne turneringsgolfspillere på meget højt niveau. Men seniorholdet kæmpede flot og fik alligevel point i nogle af matcherne.

Veteranholdet som vandt sølv til DM sidste år fik en hård start i deres to udebane kampe mod Simons og Ledreborg. Det blev desværre til to nederlag, men holdet var også ramt af et par afbud. Så vi satser på oprejsning på hjemmebane om nogle uger for veteranholdet.

Sidst en tak til Jorg og Søren, der hjalp som startere lørdag, og så håber vi af se en masse medlemmer, der vil bakke os op til flere sejre weekenden 21/22 juni

Thomas Lindhardt
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub3 uger siden
Nyt fra Chefgreenkeeperen ⛳
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub4 uger siden
Lige om lidt kan vi nyde udsigten til vores flotte bane - og vores mad på Spisehusets terrasse uden at blæse væk ⛳ Håndværkere fra vores sponsor Flemming Franck arbejder på højtryk med at opføre et nyt læhegn - vi glæder os. Vi har desværre samtidigt måtte sige farvel til vores store poppel bag sekretariatsbygningen, da den var blevet syg - tak for mange grønne år 💚.