Som et tiltag for at optimere rundetiderne indfører vi midlertidigt – fra og med lørdag den 12. juni – lokalregel E-5 – Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds.
Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end hvor bolden krydsede out of bounds grænsen eller skønnes mistet. “Fairway” er græs i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, inkl. hullets tee-områder.
Men spilleren må ikke bruge denne lempelsesmulighed for den oprindelige bold, når:
- Det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er kommet til at ligge stille i et strafområde, eller
- Spilleren har spillet en provisorisk bold fra forrige sted (se Regel 18.3). En spiller må bruge denne lempelsesmulighed for en provisorisk bold, der ikke er fundet, eller der, som en kendsgerning eller så godt som sikkert, er out of bounds.
I kan læse mere om reglen her:
Lokalregel E-5 – Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds | Dansk Golf Union
Karin Brandt
Formand for Regel & Dommerudvalget