Tirsdag, den 11. september på herredagen holede Ulf Hellman sit udslag på hul 9. Pinden stod i forkant og Ulf slog et flot, højt slag som landede 2 meter fra flaget og trillede op til og i hullet (vidner har bekræftet, at det var et meget flot slag :-))

Stort tillykke til Ulf. Han kommer på listen med alle de andre dygtige gennem årene.

Tak til vores hole-in-one sponsor Interbrands Wine & Spirits.

Sekretariatet/Pia

Den løbende parturnering fandt sine vindere i går – på en herlig efterårsdag med sol og blæst. I kampen om 1. og 2. pladsen vandt Pia Fly Pedersen/Carsten Pedersen over Gitti Andersen/Steen Møller med 25 points mod 24, med spænding til sidste hul!

I kampen om 3. og 4. pladsen vandt Sonja Horsted/Niels-Jørgen Adamsen over Lise Jonasen/Søren Jonasen med 33 points mod 32 points, altså igen kamp til stregen!

Under den efterfølgende præmieoverrækkelse var humøret højt hos alle deltagere, som både syntes godt om selve turneringen, og som havde haft en dejlig og hyggelig runde med deres respektive modspillere. Turneringsudvalget havde skaffet sponsorer, og vi siger tak til Golfcaféen, Skousen, Laura og Dress Hair Design.

Turneringen blev spillet for første gang og der var tilmeldt i alt 25 par.

Turneringsudvalget

Hanne Saugmann og Karen Overgaard

Der var stor tilslutning til Motionist-udvalgets første arrangement søndag eftermiddag.

Der var 25 tilmeldte og efterspørgsel efter flere pladser.  Køen til boldmaskinen var lang, og vidner om, at vi har ramt et behov i klubben.

Vi startede med træning anført af Thomas og Nicolaj. Og selvom vi fik en regnbyge, var stemningen og humøret højt.

Vi har fået meget positive tilbagemeldinger, og mange input og ideer til arrangementerne i næste sæson.

Men lige nu afholder vi en søndagstræning/turnering mere den 30/9. Hvis du er interesseret, så er der stadig 4 ledige pladser.

Derudover afholder vi to træningsaftener 17.30-18.30 torsdag den 20/9 (8 ledige pladser) og torsdag den 4/10.

Meld dig til i GolfBox. Hvis du synes, det er vanskeligt, kan du få hjælp i Sekretariatet.

Vi ses i klubben

Michael Hauskou

Motionist-udvalget

Greens

I løbet af den netop overståede varme og tørre sommer døde en stor del af den forhadte En-årige græs på greens. Det er, set med greenkeeperøjne, meget positivt. Men desværre har det medført, at der er lidt bare pletter på nogle greens, som derfor kan fremstå lidt ujævne. Vi har eftersået med Krybende Hvene en gang i starten af august, og vil gøre det igen her i september. Vores mål er at lukke pletterne med nye, sunde græsplanter inden vinter, så greens kan være endnu bedre næste år.

De sidste dages meget dug og tågedis, er ideelt vejr for svampeangreb, og vi har set de første små angreb. Den tilladte mængde svampemiddel, vi må bruge, er så lille, at vi er nødt til at vente 3-4 uger inden første udbringning. Ellers risikerer vi, at greens bliver udsat for alvorlige angreb senere på året. En måde at minimere risikoen for angreb, som samtidig giver den fornødne luft til græssets rødder, er at dybdelufte og topdresse greens. Det vil vi gøre henover den næste tid – efter Klubmesterskaberne. Det er usikkert, hvor lang tid arbejdet vil tage, da det er meget afhængigt af tørt vejr og tør overflade. Vi vil gøre det de dage, hvor vejret er til det og det vil betyde, at vi tilsidesætter andet arbejde, mens vi udfører green-arbejdet. KAN det lade sig gøre, vil vi udføre arbejdet på 3 dage.

Fortsæt med at læse “Banearbejde i september”

Klubbens nye udvalg – Senior/Motionist-udvalget – er nu kommet i gang, og vi lægger ud med aktiviteter for klubbens voksne motionister allerede i de næste par måneder.

  1. 9-hullers søndagsturneringer i september inklusive træning
    1. Søndag den 16. september kl. 14.30-17
    2. Søndag den 30. september kl. 14.30-17
    3. Der er mulighed for en times træning inden runden fra 13-14.
  2. Der er åbent for tilmelding til både turneringer og træning i GolfBox (du finder dem i menuen under “Klubturneringer”)
  3. To træningsarrangementer for medlemmer med 1-2 års erfaring (bliver kontaktet og inviteret).
  4. Fælles simulator-golf-tour til vinter.

Fortsæt med at læse “Træning og turneringer til klubbens voksne motionister”

Værløse Golfklubs klubmester 2007, æresmedlem – Jacob Thorbjørn Olesen – booker fly til Ryder Cup 2018 i Paris!

Det blev en alt for spændende søndag eftermiddag ved Made in Denmark uden at Thorbjørn selv kunne gøre fra eller tid. Men de fantastiske resultater i sommerens løb endte med at række til at fastholde 8. pladsen på Team Europas Ryder Cup hold 2018.

Kæmpe tillykke…

Sekretariatet/Pia

Kære ALLE

Torsdag d. 11/10-18 fra 18.00 – ca. 21.30

Går det løs i Golfcafeen Værløse med plader, brikker og fine præmier.

Vi har arrangeret vores første Spis og spil Banko arrangement, så kom og spil med og få en hyggelig aften. Tag manden, konen, vennerne eller kollegaerne under armen og se hvem af Jer der er den sande banko mester og får høstet flest præmier med hjem.

Programmet er følgende:

Fortsæt med at læse “Spis og spil Banko i Golfcaféen”

Alle Værløse Golfklubs medlemmer kan spille simulatorgolf til en meget favorabel pris hos Simgolf.

Tirsdage

Vi har 5 båse hver tirsdag fra kl. 13-16 til kun 100 kr. i timen, dvs. kun 25 kr. per spiller ved 4 spillere i hver bås.

I bestiller tid direkte hos Simgolf på www.simgolf.dk eller tlf 3334 1925. Husk at sige, at I er fra Værløse GK.

Søndage

I kan også deltage på vores 5 fælles søndagsture  til Simgolf. Her skal du tilmelde dig i GolfBox i menupunktet ”Klubturneringer”.

Støt vores sponsor og spil indendørs golf i Grøndalscentret.

Sekretariatet/René

Fairways

Tørken er overstået og græsset gror igen. Det gror faktisk forrygende godt. Lige nu er der ikke så meget spænding i græsset – det er slapt – og det er derfor svært at klippe uden, at græsset bare lægger sig, når vi kører over det. Det vil ændre sig, når græsset optager næring og ikke kun vand. Generelt ser det godt ud, men der er dog stadig felter og pletter, som er uden eller med begrænset vækst. Grunden til dette kan være, at græsset enten er dødt, eller at det er længe om at komme i vækst igen. Fairways er tilsået med frøblandinger, hvoraf nogle græsarter er meget hurtige til at vokse efter tørre perioder, og andre skal have længere tid. Eftersåning af fairways var planlagt, men vil blive sat i gang tidligere, hvis det skønnes nødvendigt. Vi håber på, at vejret arter sig på en måde, så vi også kan få topdresset fairways. Det skal helst ske inden midten af september og det kunne ikke ske, mens der var tørke, da det ville have gjort fairways endnu dårligere.

Fortsæt med at læse “Banestatus”