Nyheder fra siden

Nyheder

Tusinde tak til vores hækkeklipperhold – Torben Christiansen, Ole Ljungberg, Ib Kemp og Arne Max Pedersen, som har klippet klubbens mange, mange meter hæk på P-plads, Driving range osv.

De fire hårdtarbejdende nød efterfølgende en velfortjent frokost i Caféen.

Sekretariatet

I fredags holede vores Headpro Thomas Lindhardt Hansen sit udslag på hul 9. Pinden stod i venstre bagkant.

Hvis du spørger Thomas, hvordan man gør, vil han nok sige træning, træning, træning ?

Stort tillykke til Thomas, som kommer op at hænge sammen med de øvrige hole in ones.

Og tak til vores Hole in one sponsor Interbrands Wines & Spirits.

Sekretariatet/Pia

To raske svende og en frisk dame aka René Sander, Harry Hansen og Margrethe Petersen tog udfordringen op, og har frisket bindingsværket og soklen på vores smukke gamle Østfløj.

Nu ser bygningen nyrenoveret ud igen. Stort tak til vores tre hjælpere!

Se her, hvor flot det blev:

Sekretariatet / Tine

Da Thorbjørn Olesen besøgte Værløse Golfklub i vinter fik han “overrakt” granitbænken på hul 7.

Bænken er i mellemtiden blevet slebet og forsynet med vores lokale golfhelts meritter ude i den store verden.

Når du tager dit velfortjente hvil på bænken, kan du fundere over, hvad der kan bringe dig i samme liga som den unge Olesen….

Måske lidt træning…?

Sekretariatet / Tine

Når du træner pitch-, chip- og bunker slag i området omkring indspilsgreen, skal du bruge dine egne bolde i stedet for de gule driving range bolde.

Brug af driving range bolde er forbeholdt klubbens trænere i forbindelse med lektioner på indspilsgreen.

Husk også at få alle dine bolde med dig igen, da de ellers er i vejen, når græsset skal klippes. Hvide træningsbolde kan lånes i Proshoppen, sålænge lager haves.

Og når nu vi er ved det – tre små remindere. HUSK at:

  • Stille din boldkurv på plads ved boldmaskinen, når du er færdig med at træne
  • At rive i bunkers efter dig selv (og andre)
  • At lukke døren til bagrummet, når du har hentet/afleveret dit udstyr

TAK!

Kære medlemmer i Værløse Golfklub,

Vi har i år måttet konstatere en større medlemsafgang end budgetteret, og Værløse Golfklub mangler pt. 40 seniormedlemmer. Det er derfor på vor agenda at iværksætte særlige tiltag for at tiltrække medlemmer.

Vi har derfor – på forsøgsbasis – og som en del af den samlede plan om at skaffe yderligere indtjening, besluttet at prøve at genaktivere tidligere medlemmer og medlemmer, der – fordi de ikke spiller ret meget – har meldt sig passive. Det særlige tilbud betyder, at man for et reduceret kontingent fortsat kan træne i klubben og spille 5/10 runder i løbet af sæsonen. Det giver ikke mulighed for andre goder i klubben – herunder adgang til Klubber-i-Klubben og Firkløver-ordning. Man kan heller ikke deltage i klubturneringer, Regionsgolf og Eliteturneringer. Ordningen falder ind under den medlemskategori som i klubbens vedtægter benævnes “Greenfee-medlemskaber”.

Forsøget vil blive evalueret og præsenteret på den kommende Generalforsamling. Hvis Generalforsamlingen beslutter at gøre ordningen permanent, vil det åbne op for, at andre medlemmer får mulighed for at overgå til den nye ordning i forbindelse med årsskiftet, samt at nye medlemmer kan få adgang til denne medlemskategori.

På bestyrelsens vegne,

Kim Christensen

Formand

Værløse Golfklubs klub- og rækkemesterskaber 2017 er nu åben for tilmelding.

Mesterskaberne gennemføres i weekenden 23.-24. september, og det kræver EGA-handicap for at kunne deltage.

Der er stor mangel på damer, så vi genopfrisker lige betingelserne for de interesserede:

  • Du kan melde dig til Klubmesterskabet for damer, hvis du har under hcp. 15. Her spiller man 18 huller lørdag og søndag fra tee 52.
  • Hvis du er mellem 50 og 59 og har under hcp. 22 kan du melde dig til rækkemesterskaber, hvor vi spiller fra tee 49.
  • Er du veteran eller superveteran (over 60 år og under hcp. 25) kan du også melde dig til rækkemesterskaber. Her spiller vi også fra tee 49.

Yderligere information finder du i Golfbox.

Vi glæder os til at se dig!

Mvh Turneringsudvalget

Værløse Golfklub deltager i Dansk Golf og Golf.dk’s konkurrence om Danmarks bedste golfhuller. Vinderne sammensættes i en 18-huls bane, hvor vi selvfølgelig gerne vil have et af vores dejlige huller med.

Vi har konstateret et overvældende flertal blandt medlemmerne for hul 14, som nu deltager i konkurrencen. Argumenterne for nomineringen af hul 14 er:

  • Hullet er udfordrende, men samtidig også opnåeligt, hvis man spiller sit eget spil og gør det godt.
  • Hullet kræver god course management
  • Kortslående/højhandicappere kan spille bolden på green i 3 slag, hvis man får spillet fornuftigt.
  • Langtslående/lavhandicappere kan forsøge at gå efter greenen i tee-slaget, og kan blive belønnet for et godt drive, men også blive straffet hårdt, hvis drivet er for kort.
  • Søen er i spil for de fleste, men bakken ned, en skrånende fairway og bakken op igen giver muligheder.
  • Der er god udsigt til naturen – både fra teested og den højtbeliggende green.
  • Man kan på hul 14 gøre sig klart, hvor langt man er i spillet i forhold til dem foran og dem bagved.
  • Hullet er smukt beliggende med store højdeforskelle fra teested til green.
  • Green er i flere plateauer, som stiller krav til spillerens evner til at putte.
  • Hul 14 leverer på mange områder: æstetik, originalitet, sværhedsgrad, strategisk design og beliggenhed.

Kort og godt: Tilfredsstillelsen er stor, hvis man lykkes med at “besejre” hul 14!

Alle danske golfspillere får senere på sommeren mulighed for at stemme blandt de nominerede huller og dermed kåre Danmarks bedste par tre, fire og fem-huller.

Sekretariatet / Tine

Værløse Golfklub hul 13

Vi har fået mulighed for, at forlænge åbningstiden om søndagen, og holder åbent til kl. 20.00. Bestil meget gerne din mad, inden du går ud eller undervejs på runden. Så er den klar, når du kommer ind.

Køkkenet lukket kl. 19.30.

Check tavlen og se, hvad vi tilbyder. Vi glæder os til at se dig.

Ricardo og Jamie

Nyheder fra Facebook

Værløse Golfklub

Værløse Golfklub blev stiftet i 1993, og er med sine ca. 1.100 medlemmer den næststørste idrætsforening i Furesø Kommune. Golfbanen er tegnet af banearkitekt Jan Sederholm, og blev indviet i 1996. Den er anlagt i et åbent og meget smukt kuperet moræne-landskab grænsende op til Ryet Skov. Det er en bane, hvor vinden spiller en stor rolle, og afhængig af dens retning og styrke præmieres præcisionsspil fremfor længde. Den spiller, der tænker sig om, vil have størst chance for at komme hjem til klubhuset med en lav score. Det er vores mål, at banen altid skal stå i den bedste udgave af sig selv, og vi investerer løbende i udvikling og forædling af banen og beplantning på området. Vi håber, at alle, der spiller på Værløse Golfklubs bane, vil føle, at de, udover spillet, har fået en dejlig naturoplevelse på en golfbane, hvor klubben gør sit til at fremme og bevare flora og fauna.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub3 uger siden
I dag blev årets første junior rangliste afviklet i Greve Golfklub.
I u16a drenge rækken deltog Valdemar Hansen og Benjamin Thomsen. De spillede begge masse af gode huller og fik en masser god erfaring.
I u16b pige række deltog Ida Hansen i hendes første rangliste turnering og hvilken debut med en super runde i 79 og en sejr med 10 slag må det siges at være godkendt.

Godt spillet af jer alle tre det giver håb om en super sæson.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 måneden siden
Så er chefgreenkeeper Martin ved at være klar med 5 nye range pladser, - der mangler bare at blive asfalteret på stien bagved ☺️. Det er dog besluttet, at de 5 nye pladser er forbeholdt bestyrelsen. Vi opfodrer medlemmer og gæster til at vise hensyn ⛳
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 måneden siden
🇩🇰Åbningen af vores 18 hullers bane🇩🇰 Banen står flot og grøn for årstiden, og det er med stolthed, at vores chefgreenkeeper Martin kunne erklære banen åben fredag d. 28. marts 2025.
For 3. år i træk stod Dennis Sjørslev klar og gik ud i den første bold⛳️ Vi glæder os til at se medlemmer og gæster på banen.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 måneden siden
🇩🇰 Rejsegilde for vores nye fælles modtagelse med deltagelse af håndværkere, bestyrelse og ansatte.🇩🇰

Flaget var hejst, pølsevognen stod klar, stemningen høj og formand Wagn Erik Nørgaard holdt tale: "Det er en stor fornøjelse for mig at stå her i dag og markere et helt særligt øjeblik i vores byggeprojekt. Velkommen til rejsegildet".

Du kan læse hele talen her: https://vaerloese-golfklub.dk/byggeplaner/
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 måneden siden
Klar-parat, vi åbner snart 🤩⛳️🏌️‍♀️
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 måneder siden
Åbner vi snart?🙏⛳Vejret er så dejligt, og vi kan næsten ikke vente... Men! Det kræver, at jordtemperaturen skal være over 6 grader. Lige nu er der stadig nattefrost - i morges var der minus 6 grader🥶. Chefgreenkeeperen håber på, at vejrguderne er med os, så jorden varmer op, og vi kan åbne i slutningen af marts. Vi krydser fingre...