Danmarksturneringens første spilleweekend er nu den 7.-8.maj. 

Herrehold. Vores to herrehold ligger henholdsvis i 3.div og 4.div. Begge hold har målsætning om oprykning i denne sæson. Herre 1 starter med en tur til Bornholm lørdag. Holdet består af: Joachim Nordli, Kevin Chen, Christian Noes, Klaes Jul, Thomas Lindhardt, Nicolaj Knak og Magnus Zimmermann. Vores Herre 2 hold består i denne weekend af Robert Henning, Jacob Weiergang, Nicholas Haxthausen, Lucas Zimmermann, Casper Wørts, Morten Engedal, Flemming Johannesen og Mathias Wodstrup. Herre 2 starter med to hjemmebanekampe, så de skulle gerne komme godt fra land med to sejre.

Fortsæt med at læse “Vores bedste spillere skal i kamp”

Vejret viste sig fra en pæn sensommerside, dog med en del blæst, men regnen holdt sig væk. Banen er blevet flot grøn igen og roughen ikke helt nem, så det gav lidt udfordringer.  

Der blev ikke brug for dommeren, Birgit Jacobsen, men det fortæller jo noget om at spillerne er gode til golfreglerne.

Der var stor spænding efter første dag, især hos seniorerne, hvor der var fire spillere med meget tæt score, og hos seniordamerne, hvor der var tre spillere indenfor 2 slag.

I herrerækken lå Nicolaj Knak komfortabelt efter de første to runder med 143 point og med Magnus Makholm Michelsen med 152 og Thomas Lindhardt med 156 point. På finaledagen halede Magnus godt ind på Nicolaj, men på de sidste huller begyndte Nicolaj igen at spille golf og vandt med tre slag over Magnus.

Fortsæt med at læse “Klub- og rækkemesterskaber i Slagspil 2018”

Klubbens Herre 1 hold skal spille om oprykning.

Kom og se vores bedste herre hold spille om en plads i 2. Division til næste år. De skal spille oprykningsmatch den 15. september kl 9.00 i Hørsholm, hvor modstanderen er Helsingør.

Holdet består af klubbens bedste herrespillere, en junior og klubbens trænere. 

De har brug for alt den hjælp og støtte de kan få, da Kevin desværre er i Kina. Så lidt ekstra energi fra publikum vil være en stor hjælp.

Samtidig vil det forhåbentlig være muligt at se lidt god golf.

Sekretariatet/Pia

I weekenden blev de sidste kampe i sæsonen spillet. Begge damehold lå inden weekenden rigtig godt til i stillingen – så der var lagt op til en spændende weekend.

Dame 1 – i 2. division afsluttede sæsonen lørdag med et ærgerligt nederlag på 5/4 i Ledreborg, som på papiret burde være den letteste modstander. Da vi kun manglede 1 point for selv at sikre oprykning til 1. division og med visheden om en svær kamp søndag, var det en flok skuffede spillere. En halv time efter vi kom ind brød jublen dog ud, da vores eneste konkurrent til oprykning også tabte deres match – dermed var det afgjort, dame 1 havde sikret sig oprykning til 1. division i 2019, da ingen kunne nå de 8 point, vi allerede havde sikret os de første to weekender. Søndag spillede vi hjemme mod Roskilde hvor vi vandt 5/4 efter nogle meget tætte matcher, som for de flestes vedkommende først blev afgjort på hul 18.

Holdet har over sæsonen bestået af: Anni Dich Fredelund, Gitte Alkestrup Stumpe Olsen, Liuming Qin, Julie Holm Hansen, Susanne Kindberg  og Tina Hauberg Jensen.

Fortsæt med at læse “Oprykning til 1. division”

Holdet afsluttede sæsonen lørdag med nederlag i Hillerød og hjemmesejr søndag mod Næstved. Vi blev nr. 2 i puljen og nåede  vores mål. Men vi var tæt på oprykning.

I gennem 6 spillerunder har vi vundet 3 hjemmekampe, alle med 10-4 og tabt 3 udebanekampe, alle med mindste margin 8-6. Dermed er vi indbyrdes bedre end hver af de andre hold: Næstved, Hillerød og Roskilde, som vi dystede imod.

Men vi bliver kun nr. 2 i puljen. Hvorfor så det? Jo, fordi Næstved vinder flere udekampe end Værløse og rykker derfor op i 1. division med 8 points. Vi får 6 points.

Det glade hold er: Birgitte Wilms, Yuying Chen, Annie Pettersson, Marianne Skjøt (ej på foto), Preben Saabye, Niels Jørgen Adamsen, Torben Nielsen, Kjeld Jørgensen, Søren Barfred og undertegnede.

Holdet har trænet flittigt hver torsdag eftermiddag under Nicolajs inspiration og instruktion. Tak til Nicolaj for at løfte vores spil.

I næste sæson vil vi vinde flere udekampe!

Arne Jacobsen, holdkaptajn

Mangeårige klubmester – i både hulspil og slagspil – Anni Dich Fredelund har sat ny banerekord fra tee 52.

Den 26. juni gik Anni banen i 71 slag!

Den tidligere rekord fra tee 52, der var på 73 slag, blev sat for 20 år og 5 dage siden. Her kan du se alle gældende banerekorder

Stort tillykke til Anni.

Sekretariatet/Pia

I den netop overståede weekend blev der spillet Senior- og Veteran Tour I på Hedeland. Der var 4 deltagere fra Værløse – 3 damer og 1 herre, og de gjorde det godt alle sammen:

Poul Koefoed-Petersen spillede sig til en flot delt 12. plads med to runder i 80. Et flot resultat i det meget stærke felt. Yuying Chen stillede op for første gang i Veteranrækken og kunne hive en sølvmedalje hjem – en rigtig flot debut, som forhåbentlig har givet Yuying blod på tanden til at deltage igen. Desuden sikrede Helle Zobbe-Mortensen sig en sølvmedalje med to solide runder i 83 og 86, og Anne Kaae sikrede sig en bronzemedalje begge i seniorrækken. Vi håber at kunne hive flere medaljer til Værløse i løbet af sæsonen, og vi vil da gerne opfordre andre til at deltage i disse DGU-turneringer.

Anne Kaae

Julie Holm Hansen er 22 år, og studerer til fysioterapeut. Hun er ansat hos vores sponsor Fysioclub. De af jer, der har deltaget i klubbens udendørs fitnesstræning sidste år, har oplevet hende svinge pisken.

Hun har spillet golf siden hun var 7 år gammel. Begyndte fordi både far, onkel og storebror spillede golf. Hun blev hurtigt bedre end dem alle tre!

Julie spiller i dag i handicap 1,4, og glider selvfølgelig direkte ind på Værløse Golfklubs dame elitehold, som dermed får et boost af yngre kræfter på det ene af de to damehold, klubben har tilmeldt i år.

Eliteholdenes kamp program 2018 er klar

Held og lykke til Julie og dameholdet i den nye sæson. Træning til sæsonen er i gang. Det både ser godt ud og lyder godt, når hun rammer bolden…

Sekretariatet/Pia