Vores bedste spillere skal i kamp

Danmarksturneringens første spilleweekend er nu den 7.-8.maj. 

Herrehold. Vores to herrehold ligger henholdsvis i 3.div og 4.div. Begge hold har målsætning om oprykning i denne sæson. Herre 1 starter med en tur til Bornholm lørdag. Holdet består af: Joachim Nordli, Kevin Chen, Christian Noes, Klaes Jul, Thomas Lindhardt, Nicolaj Knak og Magnus Zimmermann. Vores Herre 2 hold består i denne weekend af Robert Henning, Jacob Weiergang, Nicholas Haxthausen, Lucas Zimmermann, Casper Wørts, Morten Engedal, Flemming Johannesen og Mathias Wodstrup. Herre 2 starter med to hjemmebanekampe, så de skulle gerne komme godt fra land med to sejre.

Damehold. Vores damehold ligger i kvalifikationsrækken og målsætningen her for i år er også oprykning. Holdet starter også med to hjemmekampe, så der skal hives point hjem i første weekend. Dameholdet består af: Tina Hauberg Jensen, Anni Dich Fredelund, Gitte Alkestrup Stumpe, Stine Stenspil og Lene Sommer.

Seniorhold. Vores seniorhold ligger i 2 div og de er stærkt matchet, så målsætningen er at etablere sig i divisionen. Der er hård konkurrence om pladserne og til denne weekend er følgende spillere udtaget: Karsten Tarp, Lito Valencia, Kasper Frank, Thomas Alding, Kim Lindberg, Nils Crone, Tanja Bøg og Liuming Qin.

Veteranhold. Veteranholdet spiller i 1.div – altså landets bedste række og er i en stærk pulje. Målet er derfor at etablere sig i divisionen, realistisk set går de efter en 2. eller 3.plads i gruppen. Holdet består af: Anne Kaae, Helle Zobbe, Niels Jørgen Adamsen, Henrik Jørgensen, Poul Koefoed, Flemming Andersen og Steffen Wad.

Ungdom. Vi har et ungdomshold, som sidste år rykkede op i 1. div. (næstbedste række). Målsætning for dem er at blive i 1.division, men lad os se om de ikke kan overraske og vinde deres pulje. Holdets er i rivende udvikling og består af: Oscar Krzton, Albert Holde-Jensen, Thomas Brodie og Emil Deleuran.

Lørdag på hjemmebane:

Kl. 8.00 Herre 2

Kl. 9.00 Dame

Kl. 9.50 Senior

Kl. 11.00 Veteran

Søndag på hjemmebane:

Kl. 8.00 Herre 1

Kl. 9.00 Herre 2

Kl. 10.00 Dame

Kl. 10.50 Senior

Kl. 12.00 Veteran

Hold jer opdateret på danskgolfunion.dk under Danmarksturnering samt på facebook, hvor alle resultater bliver slået op i løbet af weekenden. Her vil holdbilleder ligeledes blive lagt op.

Tilskuere er MEGET MEGET velkomne.

Sport & Eliteudvalget

Værløse Golfklub