Værløse Golfklub deltager i Dansk Golf og Golf.dk’s konkurrence om Danmarks bedste golfhuller. Vinderne sammensættes i en 18-huls bane, hvor vi selvfølgelig gerne vil have et af vores dejlige huller med.

Vi har konstateret et overvældende flertal blandt medlemmerne for hul 14, som nu deltager i konkurrencen. Argumenterne for nomineringen af hul 14 er:

  • Hullet er udfordrende, men samtidig også opnåeligt, hvis man spiller sit eget spil og gør det godt.
  • Hullet kræver god course management
  • Kortslående/højhandicappere kan spille bolden på green i 3 slag, hvis man får spillet fornuftigt.
  • Langtslående/lavhandicappere kan forsøge at gå efter greenen i tee-slaget, og kan blive belønnet for et godt drive, men også blive straffet hårdt, hvis drivet er for kort.
  • Søen er i spil for de fleste, men bakken ned, en skrånende fairway og bakken op igen giver muligheder.
  • Der er god udsigt til naturen – både fra teested og den højtbeliggende green.
  • Man kan på hul 14 gøre sig klart, hvor langt man er i spillet i forhold til dem foran og dem bagved.
  • Hullet er smukt beliggende med store højdeforskelle fra teested til green.
  • Green er i flere plateauer, som stiller krav til spillerens evner til at putte.
  • Hul 14 leverer på mange områder: æstetik, originalitet, sværhedsgrad, strategisk design og beliggenhed.

Kort og godt: Tilfredsstillelsen er stor, hvis man lykkes med at “besejre” hul 14!

Alle danske golfspillere får senere på sommeren mulighed for at stemme blandt de nominerede huller og dermed kåre Danmarks bedste par tre, fire og fem-huller.

Sekretariatet / Tine

Værløse Golfklub hul 13

Vi har fået mulighed for, at forlænge åbningstiden om søndagen, og holder åbent til kl. 20.00. Bestil meget gerne din mad, inden du går ud eller undervejs på runden. Så er den klar, når du kommer ind.

Køkkenet lukket kl. 19.30.

Check tavlen og se, hvad vi tilbyder. Vi glæder os til at se dig.

Ricardo og Jamie

TAK til SPONSOR: Fysioclub i Værløse – Fysioterapi og Sportsklinik, læs mere på www.fysioclub.dk/.

DELTAGELSE – 2-GEN.TURN.: 2 generationer i familie/”papfamilie”. Den ene må være gæst. En Værløse-junior kan parres med en kammerats forældre (der kan være en junior med ikke-spillende forældre, og to spillende forældre med kun en spillende junior).

DELTAGELSE – PARTURN. (vi taler ikke om ‘ officielle par’, blot 2 personer der gerne vil spille sammen, d/d, h/h, d/h): Kun VGK medlemmer

CAFE: Cafeen tilbyder buffet med lav-selv burger (pulled pork og bøf), og hot dogs til kr. 150 pr. person. Tilbehør pommes frites. sBestilles og betales ved tilmelding.

PRÆMIERÆKKE: 2-generationsturneringen spiller i én række, og Parturneringen spiller i én række. Begge rækker spiller 18 huller foursome/stableford.

Se mere og tilmeld dig i GolfBox senest den 17. august kl 12.

Vel mødt!

Turneringsudvalget

 

 

Puljespillet i Regionsgolfen lakker mod enden.

Værløse Golfklub, var i år repræsenteret i følgende rækker

  • B-rækken
  • C-rækken
  • D-rækken
  • Senior B4 og Senior B7
  • Veteran A
  • Veteran C
  • Superveteran

Vindere:

  • B-rækken, som spiller finale mod Ledreborg på Sorø’s bane 11/8
  • Senior B4, som spiller kvartfinale mod Midtsjælland i Asserbo 14/8
  • Superveteranerne, som spiller sekstendedelsfinale mod Sorø i Asserbo 2/8. Fra semifinaler kan der rykkes op i DGU’s 1. division!

Værløse Golfklub ønsker alle holdene held og lykke i slutspillet.

Vinni Vendelev Eriksen

Klubkoordinator Værløse Golfklub

Vi var mere end heldige med vejret. Blæst, ja, men ingen regn. Der kom først noget der lignede et skybrud da alle sad hyggeligt og rart i caféen.

Vi var 58 deltagere som spillede Irish twosome. Det blev taget godt imod, og alle syntes det var en sjov måde at spille på .

Scoren var høj i parmatchen. 40 point rakte kun til 3 og 4 pladsen. Der skulle 41 point til for at vinde, og det fik Ekborg/ Meistrup på 1. Pladsen og Olsen/Olsen på 2. Pladsen. Afgørelse ” bedst på bagni”.

Rasmusen /Jensen på 3. Pladsen og Overgaard/Overgaard på 4. Pladsen.

Golfcaféen var sponsor for alle 4 par tre huller – tak til Ricardo. De blev vundet af Tanja Bøg, Susanne Bech, Søren Boye og Hanne Saugmann.

Turneringsudvalget

Anne-Lise Hansen

Så kom solskinsvejret tilbage og gav os mulighed for at få installeret de flotte nye parasoller. Der var der nogle damespillere, der blev glade for.

Vi håber, at I vil passe godt på parasollerne.

Stort tak til Royal Unibrew for medfinansiering af projektet.

Mvh Sekretariatet/Tine

Årets første hole in one stod Martin Mortensen for allerede tilbage den 18. april. Han har bare ikke fortalt os det før nu .

Det var hul 12, der blev besejret, og endda fra backtee. For Martin var det en særlig stor fornøjelse, da han var i bold med to af klubbens elitespillere, der selvfølgelig tabte kæben.

Tillykke til Martin, og tak til vores hole in one sponsor: