På Herreklub dagen sidste tirsdag tog Lito Valencia hul på denne sæsons lodrette 1-taller på scorekortet.

Det var hul 12, der måtte bøje sig. Ingen i bolden så rigtigt, hvor bolden blev af, og på vej mod green, blev Bo (som holede et udslag sidste år) spurgt ind til, hvordan det egentlig var at lave en HIO. Det blev de så selv vidner til, da Lito løftede sin bold op af hullet.

Stort tillykke til Lito, som kommer på listen med de andre dygtige gennem årene.

Og mange tak til vores Hole in One sponsor – Bichel Vine.

Sekretariatet/Pia

Vi kunne ikke ønske os meget bedre betingelser for en åbningsturnering, selvom vi måtte bruge det meste af dagen på at afvikle turneringen, da gunstart for 112 spillere endnu ikke er en mulighed. Det afholdt os ikke fra at få spillet noget god golf.

Traditionen tro hejste vi flaget og formanden holdt tale, men med løbende start, så…

Vi startede ud kl 9 og 28 starter senere kom sidste bold ind kl. 17:45 med en runde-tid på 4:45. Det så ud til at alle lykkedes med at holde trop med bolden foran, tak for det.

Der var god forplejning halvvejs, en goodiebag og så videre ud på bagni.

Tusind tak til især Danbørs for et sponsorat der betyder, at der var præmier til og med femte pladsen i alle fire rækker. Tak til Pondus vin for dejlige præmier til nærmest flaget og ikke mindst gin til femtepladsen. Vi håber også alle fik glæde af de udleverede grønne tees lavet af kaffegrums fra Greenup der nu ligger derude og gøder 🙂

Resultaterne kan du se i GolfBox

Dagen tegner godt for resten af sæsonen 2021.

Hilsen

Turneringsudvalget

Kære alle VGK’ere,

Så hejses flaget igen for den officielle åbning af en ny sæson.

Meget har været skidt det seneste år, men der er lys for enden af tunnelen. Foråret er kommet, vaccinationerne bliver flere, og golfsæsonen åbner.

Ved åbningsturneringen er der tradition for, at vi samles, hejser flaget, og at formanden holder tale. Vi holder en kort ceremoni kl. 8:30, når flaget hejses for at markere sæsonåbningen. Men med løbende start vil de fleste jo nok vente med at møde op senere – derfor denne skriftlige åbningstale.

Fortsæt med at læse “Formandens åbningstale”

Vi har aldrig været så mange golfspillere i Danmark, som vi er nu. Og alle spiller meget mere. 40% flere spillede runder blev det til sidste år. Det gælder også hos os i VGK. Vi ser ind i endnu en sæson, hvor der bliver stor efterspørgsel på ledige teetider. Bestyrelsen har truffet nogle beslutninger, som skal tilgodese det øgede behov for teetider.

Loft over antal medlemmer og venteliste

Vi fik meget stor tilgang af nye medlemmer, passive vendte tilbage, hverdagsmedlemmer ændrede til fuldtid, mange ville gerne lære at spille golf.

Allerførst ønsker vi oprigtigt alle nye medlemmer, nye golfspillere og tilbagevendte velkommen til klubben. Vi som ansatte, trænere, frivillige og ”gamle” medlemmer skal gøre alt, vi kan, for at I bliver tilfredse med jeres medlemskab. Vi har været – og er stadig – lidt tillukket pga. corona-situationen, men det bliver forhåbentlig snart muligt at åbne alle funktioner i klubben.

Fortsæt med at læse “Venteliste, Flow på banen og flere teetider”

St. Bededag den 30. april lægger vi bane til en af turneringerne i rækken, hvor du kan spille om at kvalificere dig til Danmarks landshold for amatør golfere.

En enestående mulighed, som normalt kun er elitespillere forundt.

Læs alt om turneringen og tilmeld dig her – gå til Kalender

Håber at vi får Værløse Golfklub repræsenteret på Danmarks landshold til verdensfinalen i Mexico!

Som medlem betaler du kun tilmeldingsgebyret, greenfee betalingen gælder kun for spillere fra andre klubber.

Sekretariatet/Pia

Det er med stor fornøjelse, vi byder Strossle Denmark velkommen som sponsor i klubben. Mange tak for støtten. Direktør Alan Schou, som selv er aktiv spiller i klubben, fortæller om virksomheden:

Strossle er Danmarks største distributionskanal af content marketing. Vores platform benytter brugeradfærd til at anbefale annoncørers indhold til den rette målgruppe i et samlet netværk af stærke mediesites, med alt fra landsdækkende sites til små lokalavis sites. Annoncerne afvikles i vores widget som er placeret i vores mediesites redaktionelle flow, derfor går vi også udenom ad-blocking.

Vi benytter en pull-strategi der gør, at de brugere der kommer fra Strossles netværk, generelt har et højere time-spend på annoncørens landingpage, samt et større engagement, da brugeren allerede er i et consumption-mode og har tiden til at lade sig inspirere.

Se mere på Strossle Denmarks hjemmeside.

Stefan Ravnholt

Sponsor og Eventansvarlig

Værløse Golfklub

Vi topdresser fairways i denne uge, så de bliver tætte og flotte resten af sæsonen.

Banen er fuldt spilbar, det giver kun lidt gene, da vi jo fortsat spiller med oplæg. Vi forventer at være færdige torsdag.

Greenfee bliver reduceret med 100 kr. til og med torsdag.

Hilsen

Greenkeeperne

Der er stor tilslutning til vores åbningsturnering den 17. april.
Vi er nu 100 tilmeldte, og det er ved at være sidste chance hvis du skal være med til en helt sikkert hyggelig og spændende turnering.
Vi spiller individuel stableford i flere rækker.
Der er løbende start og en lækker goodiebag fra P´s Place til at nyde undervejs.
Vi glæder os over at have sponsorstøtte fra Danbørs og Greenup.

Tilmeldingsfristen er på mandag den 12. april i GolfBox

Hilsen
Turneringsledelsen
Torben, Sonja og Christine