Træning og spil indendørs i Trackman boksen

Som medlem af Værløse Golfklub kan du træne og spille indendørs i Trackman boksen i check in rummet. Husk at respektere de skærpede Covid-19 restriktioner.

I GolfBox´s vanlige tidsbestillingsvindue vælger du ressourcen: Golfsimulator – Trackman. Her kan du booke boxen med en times interval. Du kan træne individuelt eller spille flere sammen på 53 forskellige golfbaner.

Prisen per time er 80 kr, som skal forudbetales ved bookning. Skal I spille flere sammen, i flere timer, så booker du/I, det antal timer, I skal spille, og fordeler pengene imellem jer.

Simulatoren starter du ved at trykke på den orange knap på terminalbordet. Alt starter automatisk op. Følg instruktionerne på skærmen.

OBS: I SKAL anvende de bolde, der ligger i kurven i lokalet.

Bagbeklædningen bliver ødelagt, hvis I anvender farvede, beskidte eller mærkede bolde.

HUSK, når du/I er færdige:

  • Luk vinduet igen, hvis I har haft det åbent (det koster 1.500 kr i alarmudkald, hvis det står åbent om natten!)
  • Sluk for simulatoren på den orange knap
  • Saml bolde sammen og ryd op efter jer, så de næste ikke skal bruge tid på det

HJÆLP OS MED AT PASSE GODT PÅ UDSTYRET.

Med Trackman kan du måle flere elementer i dit sving. Vi vil anbefale dig at booke en instruktion med en af trænerne, som selvfølgelig ved alt om, hvad informationerne kan bruges til, og hvad du skal arbejde med for at optimere dit sving.

Kontakt trænerne på email: lindhardtgolf14@gmail.com eller tlf. 2464 5218.

Hvis du ikke har prøvet at spille simulatorgolf før, og gerne vil have en kort introduktion første gang, så anbefaler vi dig at booke tid mellem kl 10 og kl 15, hvor sekretariatet er bemandet.

God fornøjelse!

Sekretariatet/Pia