Nyheder fra siden

Nyheder

I år har vi som noget nyt tilbud på forudbestillinger af klubpolo med VGK logo på. Normalpris inkl. brodering er 479 kr. 

Tilbud: Ved forudbestilling senest 7. april er prisen 399 kr.

Poloen findes både i en figursyet damemodel og en herremodel i farverne rød, lyseblå eller sort.

Damestr.: small, medium, large og XL.

Herrestr.: small, medium, large, XL, XXL og XXXL.

Bestil din model, størrelse og farve her

Bestillingen/betaling er bindende efter 7. april.

Forventet levering 1. maj.

Proshoppen

Lindhardt Golf

Vores sponsor Bichel Vine har i kraft af en meget stor ordre fra en firmakunde fået en helt unik lav pris på en drikkemoden St. Emilion, som de nu deler med medlemmerne af Værløse Golfklub:

“Chateau Treytin er grundlagt i 1700-tallet. Slottet blev solgt til en rigmand i 2019, som købte alt, inklusive de af den tidligere ejer producerede flasker.

Efter han nu selv har lavet tre årgange, er der ikke plads i kælderen, hvorfor vi kunne presse prisen på årgang 2014 helt i bund. Ligger detail til 145 kr.

Din pris er 75 kr pr flaske ved en kasse med 12.”

Besøg gerne Bichels butik på Standvejen 859 hvis du ønsker at smage først.

Bestil ved at skrive til Carsten Johnsen på: carsten@bichel.dk

Seneste bulletin fra kommunen er, at nu er sagen sendt til høring i Dansk Handicap Forbund. Årsagen er, at vi har søgt om dispensation for et HCP-toilet i den nye bygning, da vi i forvejen har HCP faciliteter i Caféen.

Ifølge vores arkitekt er det kommunens forvaltning, der afgør om en eventuel indsigelse fra Dansk Handicap Forbund skal respekteres, eller de stiller sig tilfreds med den foreslåede løsning. Høringen hos Dansk Handicap Forbund varer 2 uger.

Der er endnu lidt tid til den danske udendørs golfsæson starter. Men vores faste samarbejdspartner Golfplaisir tilbyder en fordelagtig kickstart af sæsonen sydpå:

  1. De tilbyder 1.500,- i rabat på udvalgte standard ugerejser til Spanien
  2. Alternativt 500,- i rabat på flyrejse – tur/retur Alicante, Malaga eller Faro!

Men da de netop nu kører kampagne på golfrejser til Alicante destinationerne La Sella og Villaitana og tilbyder 1.000,- i rabat, har klubmedlemmer mulighed for at få yderligere 1.500,- i rabat – hvilket vil sige en samlet rabat på 2.500,- for en uges golfrejse sydpå – det er et uhørt godt tilbud og det er først til mølle princippet der gælder!

Det kunne f.eks være til:

  • Villiatana: første afgang ✈ 18. februar: 7.495,- (1 uge, ½ pension, 5 heldagsgreenfee, transfer og transport af golfbag med i prisen 👍)
  • La Sella: første afgang ✈ 4. marts: 8.495,- (1 uge, ½ pension (1 glas til maden), 5 heldagsgreenfee, 1 gratis adgange til spa-anlægget, transfer og transport af golfbag med i prisen 👍)

Rejserne bookes på Golf Plaisirs hjemmeside og du kan læse mere om de enkelte afgange og kampagnekoderne i det vedhæftede dokument.

Tyvstart sæsonen sydpå med et helt eksklusivt tilbud for klubmedlemmer.

På vegne af Golf Plaisir

Sekretariatet

Vores rådgiver, Arkitektfirmaet AG5, har rykket Furesø Kommune for den manglende del af godkendelsen af vores byggeansøgning, som arkitektfirmaet sendte ind i juni 2022. Pga. travlhed hos byggesagsbehandleren har de ikke haft tid til at se på den. Vi er stillet i udsigt, at vi får svar tilbage indenfor de næste uger.

Ombygningen er nu klar til, at vi også kan flytte simulatoren fra check in området ned i udslagshuset, så begge simulatorer er i drift i de nye indendørs faciliteter i udslagshuset. Pladsen i check in kan fremover også bookes udenfor sekretariatets åbningstid som en “alm.” indendørs træningsmåtte.

Vores projekt med at renovere og ombygge udslagshuset til indendørs træning er nu så langt fremme, at vi kan tage den ene plads i brug, således at vi nu har Simulator 1 i check in rummet (indtil den også flyttes ned i udslagshuset) og Simulator 2 i udslagshuset.

Nyheder fra Facebook

Værløse Golfklub

Værløse Golfklub blev stiftet i 1993, og er med sine ca. 1.100 medlemmer den næststørste idrætsforening i Furesø Kommune. Golfbanen er tegnet af banearkitekt Jan Sederholm, og blev indviet i 1996. Den er anlagt i et åbent og meget smukt kuperet moræne-landskab grænsende op til Ryet Skov. Det er en bane, hvor vinden spiller en stor rolle, og afhængig af dens retning og styrke præmieres præcisionsspil fremfor længde. Den spiller, der tænker sig om, vil have størst chance for at komme hjem til klubhuset med en lav score. Det er vores mål, at banen altid skal stå i den bedste udgave af sig selv, og vi investerer løbende i udvikling og forædling af banen og beplantning på området. Vi håber, at alle, der spiller på Værløse Golfklubs bane, vil føle, at de, udover spillet, har fået en dejlig naturoplevelse på en golfbane, hvor klubben gør sit til at fremme og bevare flora og fauna.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 dage siden
When this happens, it's usually because the owner only shared it with a small group of people, changed who can see it or it's been deleted.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 uge siden
Vores mangeårige medarbejder Henrik har afsluttet sin greenkeeper uddannelse med et flot 10 tal.
Stort tillykke med at du er udlært greenkeeper, vi glæder os til at du kommer tilbage mandag.
De bedste hilsner fra dine kollegaer
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 uger siden
Oscar til EM og Junior Open

Siden Oscar Risager Krzton er kommet på landsholdet i oktober 2023 har hans udvikling taget fart. Han har været på en del træningslejre med landsholdet og har fået en rigtig god start på turneringssæsonen i 2024. Det kræver en højt træningsindsats at fortsætte sin udvikling hvor der både bliver trænet fysisk, mentalt og teknisk - sidstnævnte i tæt samarbejde mellem Thomas Lindhart og juniorlandstræneren Lars Larsson. Det er en fornøjelse at følge Oscars positive udvikling.

Oscars fine præstationer har resulteret i at Oscar har fået et rigtig spændende program for sommeren 2024:
- DIAC (Danish International Amateur Championship i Silkeborg 2-5. juli https://diac.dk/
- Junior EM for hold, hvor Oscar skal afsted sammen med 5 andre juniorlandsholdspillere til Østrig og dyste om EM medaljer til Danmark. Turneringen bliver afholdt 9-13. juli. https://www.ega-golf.ch/content/european-boys-team-championship-jean-louis-dupont-trophy-0#/competition/4099166/teammatchscores
- Junior Open 15. - 17. juli (https://www.randa.org/da-DK/championships/junior-open) i Skotland tæt på Royal Troon Golf Club hvor The Open bliver spillet. Junior Open bliver kun spillet hver 2. år og I år er der 120 deltagere fra hele verden. Hvert land kan deltage med en dreng og en pige.
- Junior DM i Furesø golfklub 23. - 25. juli.

Vi er super stolte af Oscars præstationer og ønsker ham alt mulig held og lykke de kommende 4 uger!
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 uger siden
Lækkert greenfee tilbud fra fredag d. 5. juli til onsdag d.31. juli ⛳️Book din teetid i Golfbox og spred det glade budskab blandt dine golfvenner 🏌️‍♀️
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 uger siden
Hippo og Thomas er klar til juniorcamp i weekenden - vi håber på godt vejr og mange sjove timer ⛳️
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 uger siden
Vi greenkeeper gør alt, hvad vi kan for at lave så gode greens som muligt til jer, og så møder vi det her på vores indspilles green.
Det er sgu ikke ok!
Respektløst over for os greenkeeper og respektløst over for den næste, der kommer
.
Pas på banen

Martin