Nyheder fra siden

Nyheder

De ekstreme vejrforhold, som har varet siden starten af april, er selvfølgelig en udfordring for banen. Men selvom det kun er teesteder og greens, som vandes, skal alt det andet græs nok begynde at gro, når vi igen får stabile nedbørsmængder. Vi er mange millimeter bagefter i forhold til normale forår/somre. Vi har ingen mulighed for at vande fairways. Den mængde vand, vi har til rådighed, er måske endda ikke stor nok til teesteder og greens. Det KAN blive nødvendigt at stoppe vandingen af teesteder, for at holde greens.

Det er for øvrigt ikke drikkevand, som vi vander med. Det er vand, som pumpes op fra under fairway på hul 14.  Vandet, der absolut ikke er rent, pumpes over i søen på hul 15, hvor de værste urenheder bundfældes, inden de løber videre i systemet. Som alle ved, var der tidligere losseplads i det område, så det vand kan alligevel aldrig drikkes.

Fortsæt med at læse “Banen og mangel på vand ovenfra”

Vi har et lille restlager af jubilæumslogoboldene, som har været anvendt til præmier mv i jubilæumsugen.

Flere har spurgt, om de kunne købe boldene. Så hvis du gerne vil have et minde om klubbens 25 års jubilæum, så er der nu mulighed for det.

Prisen er:

1 stk: 25 kr

3 stk: 70 kr

En kasse (12 stk): 225 kr

Vi har dem i Sekretariatet.

Skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at disse bolde heller ikke kan svømme 🙂

/Pia

 

Gaa-Agurk er en catering virksomhed, hvis speciale er at drive mindre kantiner hvor kvalitet, opfindsomhed, rigtig gode smagsoplevelser og ikke mindst personlig engagement er nøgleordene i den daglige drift.

Gaa-Agurks madfilosofi er enkel – det skal smage super godt, stor variation og være lyttende over for kunden.

Gaa-Agurk ejes og drives af Henrik Westgaard Andersen som har over 30 års erfaring indenfor det kulinariske – startede i 1982 som opvasker, avancerede til kartoffelskræller, blev udlært i 1985 fra Nyhavn 71, arbejde 10 år I Irland hvor 5 år var på den Danske Ambassade i Dublin og 5 år på forskellige restauranter. Vendte hjem til DK i 2002 og har siden da arbejdet i kantiner – både som ansat og nu selvstændig.

Har du en virksomhed hvor de ansatte skal have det ekstra godt så skal du være hjertelig velkommen til at kontakte mig på tlf. 29626131.

Rigtig god sommer !

Henrik Westgaard Andersen

Jubilæumsugen er vel overstået. Her er lidt highlights og billeder fra en fantastisk uge, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel alle dage.

  • Vi gennemførte 9 små og store turneringer med næsten 600 deltagere, heraf 6 åbne turneringer.
  • Ugen blev skudt i gang af tidligere formænd for klubben.
  • Daglige pitstop på greenkeepergården, hvor der var forkælelse i form af pølser, chokolade, bær, champagne og Beat the greenkeeper.
  • Thorsten fra Fysioclub stillede op og stod for opvarmningen til turneringerne
  • Royal Unibrew stillede mobilbar til rådighed for happy hour flere af dagene
  • Johnny Walker baren blev godt besøgt
  • Sponsordagen blev afsluttet med en meget lækker fiske- og skaldyrsbuffet i Golfcaféen.
  • Hole in One præmien sponsoreret af Wilson Staff blev udløst på den sidste dag af Henrik Svane, som flot donerede fadøl til festdeltagerne.
  • Vi fik plads til alle 170 tilmeldte til et brag af en fest om lørdagen.
  • John Wichmann og søns radioindslag var spot on (se herunder).
  • Kreativiteten i klubber-i-klubben så vi udfoldet på morsomste vis i festunderholdningen.
  • Borgmester Ole Bondo Christensen deltog i festen og afslørede på morsom vis sin manglende viden om golf.
  • Kevin Chen styrede begivenhederne i løbet af festaftenen som en anden rutineret toastmaster.
  • En dejlig hilsen fra Thorbjørn til klubben og medlemmerne.
  • Golfcaféen leverede en dejlig festmenu, og der var travlhed ved baren – både inde og ude.
  • Jubilæumslotteriet gav et overskud på tæt ved 10 tkr, som skal gå til hjælp til nye havemøbler på terrassen. Vinderne af drivingrange-konkurrence og shortgame challenge er fundet.
  • Krolf banen er taget i brug på Shortgame banen
  • 25 sponsorer havde bidraget til de bugnende præmieborde i løbet af ugen – mange tak

Billeder og videos fra jubilæumsugen

Hør eller genhør John Wichmanns formidable indslag fra Værløse Nærradio:

Mange tak til alle, der har bidraget til og lagt en arbejdsindsats op til og i løbet af ugen.

Vi arbejdede hårdt for at få alt til at lykkes – DET GJORDE DET

I lørdags – under jubilæumsfestturneringen – holede Henrik Svane sit udslag på hul 15, så resten af runden blev en fest for deltagerne i Henriks bold.

I jubilæumsugen var der en præmie på et tilpasset jernsæt fra Wilson Staff til den første, der lavede hole in one på et af banens par 3 huller. Præmien blev således udløst af Henrik Svane i lørdagens turnering.

Stort tillykke til Henrik. Hvilken timing, at lave sin første hole in one i klubbens jubilæumsfestturnering. Henrik delte gavmildt sin glæde med festdeltagerne om aftenen, så der blev ekstra run på fadølsbaren.

Tak til vores faste hole-in-one sponsor Interbrands Wine & Spirits og mange tak til Wilson Staff for den særlige jubilæumspræmie.

Sekretariatet/Pia

Til festen i lørdags trak vi vinderne:

Jubilæumslotteriet

  1. Præmie – Gavekort på 4.000 kr til nyt golfsæt: Serie Y (blåt lod), nr. 75
  2. Præmie – Gavekort på 1.500 kr til et kroophold: Serie U (røde prikker), nr. 16
  3. Præmie – Gavekort på 500 kr til Golfcaféen: Serie S (orange lod), nr. 287
  4. Præmie – Jubilæumslogobolde: Serie S (orange lod), nr. 135
  5. Præmie – Jubilæumslogobolde: Serie U (røde prikker), nr. 174

Bolde i tønderne på drivingrange

Tønde 1 – 65 m ude: Det rigtige svar var 20 bolde: Vinder med det rigtige svar blev Yuying Chen

Tønde 2 – 50 m ude: Det rigtige svar var 52 bolde: Vinder blev Søren Olsen med 44 bolde

Vindere, som ikke var til stede til festen, kan hente deres præmie i sekretariatet.

Pia

I jubilæumsugen – uge 26 – skal vi fejre klubbens 25 års jubilæum med sjove aktiviteter, turneringer og fest. Om mandagen bliver der sat et stort telt op i gården. Teltet kan bruges hele ugen, og det er her selve jubilæumsfesten om lørdagen bliver holdt.

Her er en oversigt over ugens turneringer og fest

(med link til tilmelding i GolfBox)

Download programmet for hele ugen med flere detaljer

Ugedag Dato Aktivitet/tilmelding Åben for
Søndag 24.6 Jubilæumsåbningsturnering Fuldtegnet
Mandag 25.6 Morgenfruernes jubilæumsturnering Alle damer 50+
Mandag 25.6 Blå jubilæumsmandag VGK medl.
Tirsdag 26.6 Turfernes jubilæumsturnering Alle mænd 55+
Onsdag 27.6 Herreklubbens åbne jubilæumsturnering Alle herrer
Torsdag 28.6 Åben damejubilæumsdag Alle damer
Fredag 29.6 Jubilæumssponsortræf VGK sponsorer
Fredag 29.6 Jubilæums spil med en ven VGK medl m/gæster
Lørdag 30.6 Jubilæumsfestturnering VGK medl
Lørdag 30.6 JUBILÆUMSFEST Fuldtegnet

Mange TAK til alle vores sponsorer, der bidrager med flotte præmier i jubilæumsugen

Her er en oversigt over øvrige aktiviteter i jubilæumsugen 24.-30. juni:

Fortsæt med at læse “Jubilæumsugen 24. – 30. juni”

Regler ved gennemførelse af DGU Short Game Challenge i jubilæumsugen i VGK.

  • Du skal bruge 4 bolde til gennemførelsen af testen.
  • Øvelserne må gennemføres i den rækkefølge man selv ønsker, dog skal alle øvelserne gennemføres umiddelbart efter hinanden (i et stræk).
  • Du skal have en markør.
  • Du skal bruge 4 bolde og de fire slag skal slås umiddelbart efter hinanden. Derefter er det markørens tur.
  • Det er ikke tilladt at slå prøveslag – prøvesving er tilladt.
  • Bolden skal placeres indenfor et scorekorts bredde af øvelsens startsskilt eller startlinie. I uret rundt skal boldene placeres på de malede pletter.
  • Hvis en bold ender på grænsen mellem to pointzoner er det den højeste værdi der tæller.
  • Der kan max. opnå én score pr. bold. Du kan altså ikke både opnå point for bolde på green og bolde indenfor en bestemt afstand.
  • Scorekort afhentes i proshoppen og afleveres i proshoppen / alternativt i proshoppens postkasse.

Præmieoverrækkelse til jubilæumsfesten

DGU Shortgame Challenge scorekort

Nyheder fra Facebook

Værløse Golfklub

Værløse Golfklub blev stiftet i 1993, og er med sine ca. 1.100 medlemmer den næststørste idrætsforening i Furesø Kommune. Golfbanen er tegnet af banearkitekt Jan Sederholm, og blev indviet i 1996. Den er anlagt i et åbent og meget smukt kuperet moræne-landskab grænsende op til Ryet Skov. Det er en bane, hvor vinden spiller en stor rolle, og afhængig af dens retning og styrke præmieres præcisionsspil fremfor længde. Den spiller, der tænker sig om, vil have størst chance for at komme hjem til klubhuset med en lav score. Det er vores mål, at banen altid skal stå i den bedste udgave af sig selv, og vi investerer løbende i udvikling og forædling af banen og beplantning på området. Vi håber, at alle, der spiller på Værløse Golfklubs bane, vil føle, at de, udover spillet, har fået en dejlig naturoplevelse på en golfbane, hvor klubben gør sit til at fremme og bevare flora og fauna.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub21 timer siden
When this happens, it's usually because the owner only shared it with a small group of people, changed who can see it or it's been deleted.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 uge siden
Vores mangeårige medarbejder Henrik har afsluttet sin greenkeeper uddannelse med et flot 10 tal.
Stort tillykke med at du er udlært greenkeeper, vi glæder os til at du kommer tilbage mandag.
De bedste hilsner fra dine kollegaer
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 uger siden
Oscar til EM og Junior Open

Siden Oscar Risager Krzton er kommet på landsholdet i oktober 2023 har hans udvikling taget fart. Han har været på en del træningslejre med landsholdet og har fået en rigtig god start på turneringssæsonen i 2024. Det kræver en højt træningsindsats at fortsætte sin udvikling hvor der både bliver trænet fysisk, mentalt og teknisk - sidstnævnte i tæt samarbejde mellem Thomas Lindhart og juniorlandstræneren Lars Larsson. Det er en fornøjelse at følge Oscars positive udvikling.

Oscars fine præstationer har resulteret i at Oscar har fået et rigtig spændende program for sommeren 2024:
- DIAC (Danish International Amateur Championship i Silkeborg 2-5. juli https://diac.dk/
- Junior EM for hold, hvor Oscar skal afsted sammen med 5 andre juniorlandsholdspillere til Østrig og dyste om EM medaljer til Danmark. Turneringen bliver afholdt 9-13. juli. https://www.ega-golf.ch/content/european-boys-team-championship-jean-louis-dupont-trophy-0#/competition/4099166/teammatchscores
- Junior Open 15. - 17. juli (https://www.randa.org/da-DK/championships/junior-open) i Skotland tæt på Royal Troon Golf Club hvor The Open bliver spillet. Junior Open bliver kun spillet hver 2. år og I år er der 120 deltagere fra hele verden. Hvert land kan deltage med en dreng og en pige.
- Junior DM i Furesø golfklub 23. - 25. juli.

Vi er super stolte af Oscars præstationer og ønsker ham alt mulig held og lykke de kommende 4 uger!
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 uger siden
Lækkert greenfee tilbud fra fredag d. 5. juli til onsdag d.31. juli ⛳️Book din teetid i Golfbox og spred det glade budskab blandt dine golfvenner 🏌️‍♀️
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 uger siden
Hippo og Thomas er klar til juniorcamp i weekenden - vi håber på godt vejr og mange sjove timer ⛳️
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 uger siden
Vi greenkeeper gør alt, hvad vi kan for at lave så gode greens som muligt til jer, og så møder vi det her på vores indspilles green.
Det er sgu ikke ok!
Respektløst over for os greenkeeper og respektløst over for den næste, der kommer
.
Pas på banen

Martin