Nyheder fra siden

Nyheder

Status

Efteråret har budt på fantastisk vejr, som har gavnet golfspillet. Men bestemt også banen. Vi har siden midten af september fået givet greens, teesteder og forgreens en god behandling, med dybdeluftning, topdress og eftersåning. Vi er godt klar over, at det har betydet, at I som spillere har haft en mindre god oplevelse af banen, og at vi har fyldt meget. Det er selvfølgeligt beklageligt, men det er tvingende nødvendigt at udføre den slags arbejde, hvis vi vil have banen fornuftigt gennem efterår og vinter. Samtidig er det en investering i fremtiden.

Fairways er i perioden blevet topdresset og eftersået. Topdressen har betydet, at vi ikke kan klippe fairways i den tilsigtede højde, da sandet bliver trukket med ind i cylinderne, hvor det ødelægger klippeledene. Derfor klipper vi med rotorklipper i lavest mulig højde, 19 mm. Men da der er oplæg på fairways, så skulle det være til at leve med. Vi er jo absolut i ydersæsonen.

Greens virker sunde og klar til perioden, hvor svampeangreb plejer at sætte ind. De har haft godt af at blive luftet og de nye planter, som er resultatet af eftersåning i august, er veletableret. Dog lider greens af, at der er alt for mange, som ikke retter nedslagsmærker op. Et uoprettet nedslagsmærke er direkte adgang for svampeangreb og en meget stor medvirkende faktor for ujævne greens. Lad os nu hjælpe hinanden med at passe på vores greens.

Fortsæt med at læse “Banestatus og planer for vinteren”

30. december fylder vores kollega, greenkeeper Daniel Larsen, 65 år. Daniel har valgt at benytte sig af muligheden for at gå på pension ved årsskiftet.

Daniel har været ansat i Værløse GK siden 2001, og han har gennem alle årene været en højt værdsat medarbejder, dygtig, arbejdsom og vellidt. Vi er kede af, at Daniel stopper, men forstår udmærket hans ønske.

Daniel er den person, som ved mest om banen gennem de sidste mange år, og han har en eminent hukommelse. Han har heldigvis lovet, at vi stadig må trække på den i fremtiden. Daniel stopper med at arbejde den 26. oktober, hvorefter han afvikler ferie og afspadsering.  

Vi ønsker Daniel et godt og langt otium, og håber, at han får held med ombygningen af sommerhuset, som længe har været et stort ønske.

Jesper Kristensen

Chefgreenkeeper

Vi holder vores sving og hyggelige samvær ved lige vinteren igennem hos Simgolf. Vi har indgået en sponsoraftale med Simgolf, der kommer dig som medlem til gode. 5 søndage i vinterens løb har Simgolf reserveret 5 bokse til Værløse Golfklubs medlemmer.

Alle er meget velkommen, og vi glæder os til at se jer til denne fælles medlems vinteraktivitet.

De 5 datoer er:

  • 25. november – fuldtegnet
  • 16. december
  • 20. januar
  • 24. februar
  • 24. marts

Alle søndage fra 15-18. Tilmelding i GolfBox.

Husk at melde dig ind i Simgolf og opnå rabat. For medlemmer af Simgolf er deltagerprisen på vores ture 135 kr per gang, ellers er den 225 kr.

Der kan max være 20 deltagere per gang. Ved fuldtegning kommer du på venteliste.

Vi mødes ved Simgolf – Grøndalscentret – Hvidkildevej 64 – 2400 Kbh NV, kl. 14.45

Sekretariatet/René

De frivillige i klubbens udvalg og bestyrelserne i klubber-i-klubben løser mange opgaver i løbet af sæsonen, og står for aktiviteterne i forskellige grupper. Andre bidrager med deres indsats ifm forskellige ad hoc opgaver.

Tak til alle vores frivillige, som gør et uvurderligt arbejde for klubben til glæde for andre. Vi hyldede dem sidste lørdag.

Årets “Tak for hjælpen” turnering blev gennemført i fantastisk vejr. Efterfølgende dejlig frokost og præmieregn i Golfcafeen.

Billeder fra en dejlig dag

Sekretariatet/Pia

Kære alle, 

Vi gentager successen med Værløse Junior Open i år, og har derfor igen brug for hjælp på dagen. Det gik fantastisk sidste år, og der er ingen tvivl om, at Værløse Golfklub viste sig fra sin bedste side – dette hele vejen rundt. 

Turneringen bliver afviklet d. 5. august, hvilket er en mandag men vi håber fortsat at I har mulighed for at hjælpe. 

I må meget gerne give en melding, såfremt I har lyst og kan. 

Ser frem til at høre fra jer. 

Med venlig hilsen,

Erik Krzton

41 20 11 48

Værløse Junior Open 2019

Bestyrelsen har i denne sæson besluttet at starte et nyt udvalg, Motionistudvalget. På baggrund af forskellige gode og konstruktive input fra dialogmøderne og vores medlemsundersøgelser har det vist sig, at der er efterspørgsel efter og behov for et udvalg, der retter sin opmærksomhed, aktiviteter og initiativer mod de voksne motionister i klubben.

Det handler særligt om de medlemmer, der ikke er integreret i klubber-i-klubben, regionsgolf, Blå Mandag eller klubbens øvrige turneringer. Udvalget vil nu forsøge at målrette forskellige aktiviteter mod disse medlemmer, og har allerede i efteråret gennemført nogle forsøg i form af søndagsturneringer og træningsaftener.

De nye aktiviteter vil både have et indhold af træning og hyggelige turneringer, hvor det sociale samvær vil være et gennemgående træk.

Fortsæt med at læse “Det nye Motionistudvalg er for alle”

I søndags den 7. oktober, spillede vi Afslutningsturnering i forrygende godt vejr. Humøret var højt hos de 64 spillere, der havde meldt sig til turneringen.

Da alle var kommet ind, nød vi en dejlig Buffet i Cafèen og efterfølgende kunne vi kåre dagens vindere.

Vi spillede i 3 lige store rækker og vinderne blev:

A-rækken:       

1. præmie: Steen Møller, 35 point

2. præmie: Preben Saabye, 33 point

3. præmie: Niels-Jørgen Adamsen, 33 point

Fortsæt med at læse “Afslutningsturneringen 2018”

Brug efteråret og vinteren på at træne målrettet golffitness, mod at gøre din krop mere bevægelig og stærk de steder, hvor det hjælper dig til at blive en bedre og mere stabil golfspiller. Samtidig hjælper det også på den almindelige funktion i ryg, hofter og skuldre.

Vores sponsor, Fysioclub i Værløse, tilbyder for 5. sæson golffitness, som er speciel og målrettet træning på små hold under ledelse af en golffysioterapeut. Programmet er udvidet, så der nu er hold for både seniorer, begyndere, øvede, juniorer og ”power”-forløb.

Du kan læse mere om træningen, tider og hvordan du tilmelder dig på www.fysioclub.dk/golfklinik/golffitness.

Sekretariatet/Pia

Nyheder fra Facebook

Værløse Golfklub

Værløse Golfklub blev stiftet i 1993, og er med sine ca. 1.100 medlemmer den næststørste idrætsforening i Furesø Kommune. Golfbanen er tegnet af banearkitekt Jan Sederholm, og blev indviet i 1996. Den er anlagt i et åbent og meget smukt kuperet moræne-landskab grænsende op til Ryet Skov. Det er en bane, hvor vinden spiller en stor rolle, og afhængig af dens retning og styrke præmieres præcisionsspil fremfor længde. Den spiller, der tænker sig om, vil have størst chance for at komme hjem til klubhuset med en lav score. Det er vores mål, at banen altid skal stå i den bedste udgave af sig selv, og vi investerer løbende i udvikling og forædling af banen og beplantning på området. Vi håber, at alle, der spiller på Værløse Golfklubs bane, vil føle, at de, udover spillet, har fået en dejlig naturoplevelse på en golfbane, hvor klubben gør sit til at fremme og bevare flora og fauna.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub3 uger siden
I dag blev årets første junior rangliste afviklet i Greve Golfklub.
I u16a drenge rækken deltog Valdemar Hansen og Benjamin Thomsen. De spillede begge masse af gode huller og fik en masser god erfaring.
I u16b pige række deltog Ida Hansen i hendes første rangliste turnering og hvilken debut med en super runde i 79 og en sejr med 10 slag må det siges at være godkendt.

Godt spillet af jer alle tre det giver håb om en super sæson.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 måneden siden
Så er chefgreenkeeper Martin ved at være klar med 5 nye range pladser, - der mangler bare at blive asfalteret på stien bagved ☺️. Det er dog besluttet, at de 5 nye pladser er forbeholdt bestyrelsen. Vi opfodrer medlemmer og gæster til at vise hensyn ⛳
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 måneden siden
🇩🇰Åbningen af vores 18 hullers bane🇩🇰 Banen står flot og grøn for årstiden, og det er med stolthed, at vores chefgreenkeeper Martin kunne erklære banen åben fredag d. 28. marts 2025.
For 3. år i træk stod Dennis Sjørslev klar og gik ud i den første bold⛳️ Vi glæder os til at se medlemmer og gæster på banen.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 måneden siden
🇩🇰 Rejsegilde for vores nye fælles modtagelse med deltagelse af håndværkere, bestyrelse og ansatte.🇩🇰

Flaget var hejst, pølsevognen stod klar, stemningen høj og formand Wagn Erik Nørgaard holdt tale: "Det er en stor fornøjelse for mig at stå her i dag og markere et helt særligt øjeblik i vores byggeprojekt. Velkommen til rejsegildet".

Du kan læse hele talen her: https://vaerloese-golfklub.dk/byggeplaner/
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 måneden siden
Klar-parat, vi åbner snart 🤩⛳️🏌️‍♀️
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 måneden siden
Åbner vi snart?🙏⛳Vejret er så dejligt, og vi kan næsten ikke vente... Men! Det kræver, at jordtemperaturen skal være over 6 grader. Lige nu er der stadig nattefrost - i morges var der minus 6 grader🥶. Chefgreenkeeperen håber på, at vejrguderne er med os, så jorden varmer op, og vi kan åbne i slutningen af marts. Vi krydser fingre...