Klub- og rækkemesterskaber i Slagspil 2018

Vejret viste sig fra en pæn sensommerside, dog med en del blæst, men regnen holdt sig væk. Banen er blevet flot grøn igen og roughen ikke helt nem, så det gav lidt udfordringer.  

Der blev ikke brug for dommeren, Birgit Jacobsen, men det fortæller jo noget om at spillerne er gode til golfreglerne.

Der var stor spænding efter første dag, især hos seniorerne, hvor der var fire spillere med meget tæt score, og hos seniordamerne, hvor der var tre spillere indenfor 2 slag.

I herrerækken lå Nicolaj Knak komfortabelt efter de første to runder med 143 point og med Magnus Makholm Michelsen med 152 og Thomas Lindhardt med 156 point. På finaledagen halede Magnus godt ind på Nicolaj, men på de sidste huller begyndte Nicolaj igen at spille golf og vandt med tre slag over Magnus.

I damerækken førte Anni Dich Fredelund suverænt efter første dag og det rykkede sig ikke, selvom scoren var noget højere på finaledagen.

Hos juniorerne var der ingen diskussion. Ingen kom i nærheden af Joachim Nordli der efter 3 runder var 14 slag bedre end nr 2.

Formanden, Kim Christensen var med til præmieoverrækkelsen.

Klubmestre blev:

Anni Dich Fredelund og Nicolaj Knak – STORT TILLYKKE

Runner up, Liuming Qin og Magnus Makholm Michelsen     

Veteran rækken herrer:

  1. Niels Jørgen Adamsen
  2. Torben Christiansen

Senior herrer:

  1. Henrik Jørgensen
  2. Nicholas Lundberg

Senior damer:

  1. Liuming Qin
  2. Vinni Vendelev Eriksen

Midage herrer:

  1. Thomas Lindhardt
  2. Christian Noes Nielsen

Juniorer:

  1. Joachim Nordli
  2. Nicholas Haxthausen
     

Prohoppen havde sponsoreret ”tættest flaget” på alle par tre huller over begge dage. Tak for det.

Vinderne var Arne Jakobsen, Liuming Qin, Magnus Makholm Michelsen og Casper Wørts

Stor tak til turneringsudvalget, især Sonja Horsted som trak det store læs over begge dage.  

Turneringsudvalget

Anne-Lise Hansen