Vores juniorudvalgsformand Lene Sommer fik fuldt fortjent overrakt Nordeafondens pris “Det gode liv” ved Furesø Idrætsråds Nytårskur 2018.
Motivationen var:
“Lene er formand for juniorafdelingen i Værløse Golfklub med 80 juniormedlemmer. Hun har ydet en forbilledlig indsats gennem foreløbig mere end seks år. En sand ildsjæl..
Resultaterne af hendes og resten af juniorudvalgets indsatser er bl.a. skabt via
- Årlig sommercamp, 3 dage i telt ved golfbanen (konkurrencer, træning i samarbejde med klubbens trænere og ’Ryder Cup’ mod forældrene)
- Furesø sommeraktivitet / skolegolf i uge 26,27 og 32 samt valgfagsundervisning i golf for lokale skoler
- Juniorugen – tiltrækningsaktivitet markedsført af Dansk Golfunion
- Halloweengolf (natgolf og græskarskæring), julebingo og andre sociale aktiviteter
- Træningslejre
- Afvikling af holdturnering sammen med eksterne juniorer
Ved sin helt unikke indsats har hun forstået at skabe struktur i arbejdet med de unge mennesker, hjulpet til at skabe sammenhæng mellem familie, skole, sociale relationer og sportslige ambitioner. Endvidere har hun sikret, at der i Værløse golfklub er en rød tråd i arbejdet med ungdommen, og at alle i juniorafdelingen har det godt med hinanden – uanset alder og deres individuelle sportslige niveau.
Det Gode Liv er en fantastisk overskrift for hendes arbejde”
Med prisen fulgte en check på 5.000 kr fra Nordeafonden.
Stort tillykke til Lene!
Kim Christensen
Formand for bestyrelsen