Kunne du tænke dig at repræsentere Danmark ved et VM for helt almindelige klubgolfere?

Lørdag, den 29. april lægger vi bane til den første runde i World Amateur Golfers Championship (WAGC) 2023. 

WAGC spilles i 5-rækker, fra hcp 0-5, 5-10 osv. op til hcp. 25,4. Man kan godt deltage med højere hcp, men skal spille fra hcp 25,4. Der spilles slagspil med 100% hcp.

De fem rækkevindere går videre til Landsfinalen på Lübker d. 4.9. De fem rækkevindere her udgør det landshold, der skal til Phuket d. 3.-12. november 2023. Det koster kr. 350 at deltage (og evt. green fee). Alle deltagere modtager 3 bolde fra Titleist, og der er præmier fra ZONE på tværs af rækkerne til de 4 bedste, og nærmest pinden fra K-Finans. Turneringen er tællende til ”Morocco Masters – ranglisten”. 

Turneringen er både for klubmedlemmer, som alene betaler deltagergebyret, og for green fee gæster, som dertil betaler reduceret greenfee på 350 kr. på dagen.

Tilmelding  HER

Kom og prøv – Golf er for alle

Tag din ægtefælle, kæreste, ven, forælder, nabo, kollega eller dit barn med. Golf er en sport, I kan dyrke sammen på tværs af generationer. Kom til et uforpligtende og gratis møde med en af Danmarks største sportsgrene.

Vi står klar på Golfens Dag, søndag, den 23. april fra kl. 10:00 – 12:00 med udstyr, træningsfaciliteter, trænere og frivillige medlemmer, som deler deres golftips og erfaring med det sportslige og sociale liv i klubben. Klubben byder derefter på en sandwich og drikkevare.

Tilmelding er nødvendig på e-mail eller telefon 4447 2124. Vi glæder os til at se dig!

I vinterens løb har vi fået fældet træer, renoveret og bygget om mv. Her er noget af det, I vil opleve, når I starter sæsonen:

Udslagshuset

Det er som bekendt blevet renoveret, bygget om og indrettet med to simulatorer, som der har været rigtig stor søgning på. Vi har nu også fået sat portene i, så indretningen kan bruges fleksibelt hele året. Huset skal også have en omgang maling mv. udendørs.

Nedgravning af kablerne til robotterne og boldmaskinen har greenkeeperne re-etableret, så det kan være klar til sæsonstart.

Starterhuset

Vi har i mange år talt om, at vi gerne vil bevare det fine, solide hus, som i sin tid blev sponsoreret af tre mangeårige medlemmer, Arne Max Pedersen, Bent Christensen og Bjarne Juul Hansen.

Placeringen er tilbage fra boldrendens tid, og efter den blev afskaffet, er huset hverken blevet benyttet eller vedligeholdt.

Vores stærke greenkeeper team har påtaget sig at flytte huset ned i nærheden af 1. tee og derefter renovere det. Vi forsyner det desuden med en infoskærm. Vores frivillige startere til Danmarksturneringen og i weekends/på helligedage får nu tag over hovedet, når de er på job for klubben.

Beskæring og fældning af træer

Vi vil helst bevare så mange træer som muligt på vores bane, men nogle har vi måtte tage afsked med efter rådgivning fra en trækonsulent og nogle for at løse andre problemer.

På hul 1 og 2 er søen åbnet mere op. Bag green på hul 1 har vi valgt at fælde 2 af de 3 træer, der stod i højre side. De kastede skygge ned over greenen, der i morgener med rimfrost gjorde, at vi måtte vente længere med at åbne for spil.

På hul 18 bliver I ved indspil til green mødt både af nogle amputerede træer og af resterne fra det hule træ, der ser ud som om, vi har tabt dem i miljøzonen. Det er helt bevidst. De skal fungere som insekthotel og fremme biodiversiteten, som er et fokusområde i Furesø Kommune, og som vi, som bruger af et stort naturområde, skal bidrage til.

Stubben fra det syge træ er fræset bort. Hullet bliver dækket med rullegræs.

De amputerede træer i venstre side, skal nok blive pæne igen. Trækonsulenten måtte fjerne mere end først forventet, da der var sygdom i dem.

Bolde i søerne

Vi har haft besøg af firmaet, der dykker efter bolde i søerne, igen. I august sidste år hev de 12.000 bolde op. De har lige været forbi her i marts, resultatet blev denne gang yderligere 6.500 bolde!

For mange birdies

De enorme mængder gæs, I ser overalt i naturen i år, er et stort problem på golfbanerne. Vi har opsat en bird-alert igen, som vi indstiller, og flytter rundt på i håb om at skræmme gæssene væk fra banen. Vi skal selvfølgelig stadig tage hensyn til naboerne omkring os, så de ikke bliver generet af lydene.

Hvis du er interesseret i at høre mere om arbejdet på banen, kan du melde dig til

Stand up med Chefgreenkeeper

Greenkeeperne arbejder i øjeblikket med fuld fokus på at gøre bane og træningsfaciliteter klar til sæsonstart. Desværre er vejret ikke rigtigt samarbejdsvilligt. Hele marts måned har det enten været meget koldt inkl. sne eller, som nu, meget vådt.

Lige nu håber vi, at vi kan åbne 18-huls banen til sommergreens, når greenkeeperne går på weekend fredag den 31. marts kl. 14. Det bliver i første omgang nødvendigt med visse begrænsninger:

  • Spil med bærebag, banen er meget våd.
  • Måtter på teestederne på hul 1 og par3 hullerne, da der ikke er vækst nok i græsset til at det reetablerer sig efter opslåede turfs.
  • Fortsat spil med oplæg på fairways.
  • I tilfælde af rimfrost i morgentimerne lukker vi banen indtil frosten slipper greens.

Fortsæt med at læse “Udsigterne til baneåbning”

Proshoppen har fuld åbningstid fra lørdag 1. april, og vi glæder os til at se jer.

Mandag-fredag 9-18

Lørdag, søndag og helligdage 9-15

Vi har en masse nye spændende varer i butikken som vi glæder os til at vise jer. 

Herretøjet er fyldt med lækre nye styles fra Footjoy, Under Armour, Lyle & Scott og Galvin Green. Dametøjet har nye friske farver og styles fra Daily, Röhnisch, Footjoy og Under Armour. Kig forbi og bliv inspireret. Vi har gode priser på bukser både dame og herre og køber I 2 par er der 15% i rabat.

Fortsæt med at læse “Shoppen åbner sæsonen”

Jesper & Joey afholder den 14. april kl. 18 Barolo smagning i samarbejde med PICCOLA ENOTECA ITALIANA med 5 vine og dertil en lækker menu:

Disse vine:

Cascina Amalia, Barolo (Nebbiolo) DOCG 2013

Cascina Amalia, Barolo Le Coste di Monforte (Nebbiolo) DOCG 2016

Cascina Amalia, Barolo Bussia (Nebbiolo) DOCG 2016

Cascina Amalia, Barolo Le Coste di Monforte (Nebbiolo) DOCG 2013

Cascina Amalia, Barolo Bussia (Nebbiolo) DOCG 2013

Denne menu:

Fortsæt med at læse “Vinsmagning i Spisehuset”

I år har vi som noget nyt tilbud på forudbestillinger af klubpolo med VGK logo på. Normalpris inkl. brodering er 479 kr. 

Tilbud: Ved forudbestilling senest 7. april er prisen 399 kr.

Poloen findes både i en figursyet damemodel og en herremodel i farverne rød, lyseblå eller sort.

Damestr.: small, medium, large og XL.

Herrestr.: small, medium, large, XL, XXL og XXXL.

Bestil din model, størrelse og farve her

Bestillingen/betaling er bindende efter 7. april.

Forventet levering 1. maj.

Proshoppen

Lindhardt Golf