Anne, som er vores suverænt bedste kvindelige veteranspiller (hcp 5,8) har haft en fantastisk sæson. Anne beretter selv:
‘Så er sæsonen ved at gå på held og det er tid at gøre status.
2020 er året hvor jeg blev veteran – uha, hvor bliver jeg gammel, men det skal nu ikke afholde mig fra at gå op i, hvordan jeg spiller golf og deltage i masser af turneringer. Som tidligere år har jeg spillet med på DGUs Senior/Veteran Tour. Pga. Corona blev første afdeling aflyst, så den første turnering blev på Mølleåen den 30.-31. maj. En dejlig bane i fin stand og med lynhurtige greens, som skabte problemer for de fleste, der ikke er vant til at putte på et sådant underlag. Det lykkedes mig at holde så meget sammen på spillet, at jeg kunne løbe med 1. pladsen og dermed guldet – man får nemlig medaljer i DGUs turneringer. Den næste Senior/venteran afdeling blev spillet på Fredericia i sidste weekend i juni, egentlig ikke en svær bane, men nogle smalle huller og standen var ikke helt i top med langsomme greens, men en hyggelig weekend, hvor jeg igen tog første pladsen og en guldmedalje.