Få rusten banket af og kom godt i gang med golfsæsonen.
Vi er klar med sæson starter kurser med max. 5 deltagere per hold.
Fem hold på forskellige ugedage/tidspunker
Hilsen
Thomas og Nicolaj
Få rusten banket af og kom godt i gang med golfsæsonen.
Vi er klar med sæson starter kurser med max. 5 deltagere per hold.
Fem hold på forskellige ugedage/tidspunker
Hilsen
Thomas og Nicolaj
Bestil bord eller som take away på tlf. 4138 8040
Myndighedernes skærpede krav om brug af mundbind, som træder i kraft fra og med torsdag den 29. oktober gælder også i golfklubben, dvs. at du skal bære mundbind både i klublokalet (check in), bagskabsrummene, Proshoppen og som hidtil i Caféen (som følger myndighedernes specifikke krav til caféer/restauranter).
Man kan vælge at bekræfte teetid på GolfBox app-en, og derved undgå at gå ind i check in lokalet.
Det er tilladt at opholde sig i og sidde lige foran Trackman boksen uden mundbind, når I anvender boksen. I skal bære mundbind, når I i øvrigt færdes i lokalet, går på toilettet, og hvis I går ind i sekretariatet.
Der må ikke være mere end maksimalt 10 personer i lokalet, hverken check in, bagrum eller Proshop.
Brug de ophængte spritdispensere og hold afstand.
På banen er riverne i bunkers fjernet igen for at reducere smittefaren, ligesom flagene på puttinggreen er taget ind.
Sekretariatet/Pia
Årets ordinære generalforsamling afholder vi den 23. november kl. 19 i Galaksen på Bymidten i Værløse. Vi har sendt indkaldelse ud via GolfBox til alle aktive og passive medlemmer.
Her kan du også se indkaldelse, årsregnskab og årsberetninger
Sekretariatet/Pia
Forret:
Græskar suppe med chiliolie, græskarkerner og urter
Hovedret
Stegt andebryst med brune og hvide kartofler, andesky,
hjemmelavet rødkål og sprøde chips
Dessert:
Æble tærte med flødeskum og knas
Priser:
Hovedret 149 kr
Hovedret + forret eller dessert 179 kr
Forret, hovedret samt dessert 209 kr
Fredag d. 6. november kl. 16.59
J-DAG LIVE – ET LIVE STREAMET JULESHOV PÅ PsPlace
Kom og tag del i J-DAG LIVE – et festligt og LIVE streamet juleshow, som nydes siddende ved bordene, så alle Covid-19 restriktioner overholdes.
J-Dag LIVE vises på det store lærred, hvor der streames underholdning fra kendisser, fællessang, musik, ølsmagning og julebingo i bedste julestuestil.
Der serveres flæskestegsburger med sprøde fritter undervejs…
Deltagelse kun 129 kr. Tilmelding på tlf 4138 8040 er nødvendig.
Græsset vokser endnu, vejret er godt, og der er stadig flittigt spille aktivitet på banen. Så greenkeeperne klipper, passer og plejer baneanlægget, som vanligt.
De tiltag greenkeeperne har fokus på nu og i løbet af vinteren, indtil en ny Chefgreenkeeper starter, udover førnævnte almindelig pleje af banen, er:
Desuden skal maskinparken og robotter igennem serviceeftersyn, vask og rengøring, så de er køreklar til sæsonstart.
Greenkeeper arbejde er udpræget sæsonarbejde, så vinteren er også årstiden, hvor vores ansattes overarbejdspuklen fra sæsonen skal afspadseres.
Henrik Sørensen
Formand for Baneudvalget
Processen med at finde den rigtige m/k til jobbet som chefgreenkeeper for Værløse Golfklub efter Jespers fratrædelse er i gang.
Vi publicerer dette stillingsopslag på relevante medier.
På bestyrelsens vegne
Næstformand Søren Boye
Vi har nu fået så meget nedbør, at vi er nødt til at indføre nogle restriktioner for kørsel på banen.
Det gælder for persontransporterende køretøjer – buggy, scooter, løbehjul.
For at vi fortsat kan holde åbent for brug af køretøjer, er der – som vist på billedet her på hul 12 – på alle greens markeret hvor tæt på green, det er tilladt at køre. Så det er hertil og ikke længere.
Vi beder jer respektere markeringerne og dermed hjælpe os med at passe på banen.
Mvh
Greenkeeperne
Så lykkedes det at indfange Liuming Qin. Hun holede sit udslag på hul 9 den 27. september. Det er 2. gang Liuming laver en hole in one. Første gang var det også på hul 9 – for 10 år siden.
Tillykke til Liuming. Hun kommer på listen igen i år med de andre dygtige gennem årene.
Tak til vores hole in one sponsor Skovgaard Vine.
Sekretariatet/Pia