Sideløbende med processen med at forlænge lejemålet hos Furesø Kommune arbejder vores arkitektfirma AG5 med at gøre byggeansøgningen klar.

Ansøgningen er planlagt indsendt til kommunen den 10. juni. Projektgruppen havde i dag statusmøde med arkitekterne Martin og Camilla. Elementopbygning og forskellige materiale muligheder blev drøftet.

Jordbundsanalyserne, som vi har fået rapport på, giver ikke anledning til bemærkninger.

Vi indsamler i øjeblikket data på rundetider mv. Vi beder jer udfylde slippen på scorekortet og aflevere den i postkassen på sekretariatsbygningen.

Der er en kasse bolde på højkant hver uge blandt de indleverede svar.

Vinderne bliver offentligt gjort her:

UgeNavnMedl.nr
23Claus Kildegaard2421
22John E. Larsen3626
21Gitti Andersen1798
20Jens Halgreen4199
19Bent Clausen2121
18Jesper Friese4589

Greens

I starten af uge 19 prikker og topdresser vi greens. Der kan opstå spil til provisorisk green på det hul, vi arbejder på. Og lidt ventetid, når vi tromler mv. Vi gør det med mindst mulig gene for jer spillere, vis hensyn overfor os, så går det hurtigst muligt.

Orange striber

Som I måske har bemærket, så har vi tegnet nogle orange striber rundt i kanten på nogle greens.

Vi ændrer gradvist klippeområderne lidt for at løse problemerne de steder, hvor boldene har svært ved at blive på greens – efter et i øvrigt godt indspil.

Fairways

Vi har haft, og har fortsat udsigt til en lang tørkeperiode. Det rammer desværre standarden på fairways, hvor græsset ikke vokser, som det burde på denne årstid. Vi opretholder derfor spil med lejeforbedring.

Furesø kommune har fremsendt udkast til forlængelse af lejemålet for banen og grunden, hvor vores bygninger ligger på. Den oprindelige lejekontrakt udløber i 2043, den er i udkastet forlænget til 2053. Formelt skal den nye aftale godkendes af kommunens økonomiudvalg på deres førstkommende møde den 19. maj.

Update: Pga. en misforståelse kom vores lejemål ikke på Økonomiudvalgets dagsorden i maj måned, men først på næste møde den 22. juni.

Vores arkitekt Martin Løkkegaard fra Ag5 arbejder sideløbende med at gøre ansøgning om byggetilladelse klar.

Værløse Golfklub hul 13

Kulden er vendt tilbage, også i dagtimerne. Men weekendens høje temperaturer har givet så meget varme til jorden, at græsset endelig er begyndt at vokse, om end det går langsomt.

I morgen, onsdag den 30. marts, kl. 12 åbner vi sommergreens

Pga. kulden vokser græsset langsomt og ujævnt, så greens er absolut ikke optimale at spille på endnu.

Teestederne er vi nødt til at holde lukkede lidt endnu. Så det er udslag fra vinterteestederne, der gælder.

Vejrudsigten den kommende uge lover frostgrader både om natten og et stykke op ad formiddagen, så banen bliver blokeret frem til kl. 10 hver dag. Det kan være nødvendigt at forlænge lukningen yderligere, hvis ikke frosten slipper greens. Det beslutter vi dagligt.

De spillere, der har booket teetider før kl. 10, i første omgang til og med tirsdag, får slettet deres teetid. De skal selv gå ind og booke en ny, senere tid.

Vi spiller stadig med lejeforbedring, altså oplæg på fairway.

Banen er ikke godkendt til handicapregulering.

Boldmaskinen kan ikke køre, da vandet fryser til is, så rangeboldene er heller ikke optimale endnu.

Puttinggreen ved rangen er fortsat lukket, de to andre ved terrassen kan benyttes. Indspilsgreen bliver åbnet så snart vinterbanen er taget ned.

Med venlig hilsen

Martin Hjort

Chefgreenkeeper

Værløse Golfklub

Vejret har været fantastisk i dagtimerne i marts måned, men det er stadig meget koldt om natten, og der er desværre ikke vækst i græsset endnu. Jordtemperaturen skal op på 6 grader, før der sker noget.

Vi åbner sommergreens så snart, det er forsvarligt, og informerer selvfølgelig om det.

Tiden udnytter vi til at topdresse fairways og færdiggøre andre arbejder på og omkring banen.

Vi lukker bunker på hul 9, renoverer og forbedrer træningsbunkeren. Grøften i venstre side af fairway på hul 5 er lukket og rullegræs lagt på.

13 m flagstang har været lagt ned, er pudset og nyt logoflag hængt op, blomsterkummerne males og klubsignaturen på stenen har fået ny makeup.

Der har været god aktivitet i Spisehuset siden opstarten 1. marts.

Jesper og Joey inviterer nu til åbningsreception, og byder på øl og flæskestegssandwich m/rødkål, agurkesalat og remoulade til de første 100, der dukker op fredag den 1. april mellem kl. 13 og 16. 

Og det er ikke en nar…