Regionsgolf 2021

Værløse Golfklub Regionshold DVær med til at spille for Værløse Golfklub mod andre klubber på dit eget spilleniveau!

Regionsgolf-Danmark er den største klubturnering for klubgolfere i Danmark. I Regionsgolf mødes klubhold indenfor forskellige kategorier. Holdene er inddelt efter alder og handicap i henholdsvis A,B,C rækker, Senior, Veteran og Superveteran rækker.

Spilleform

Der spilles hulspil uden handicap. Der spilles en dame- og tre herresingler, samt en mix foursome. Holdene er inddelt i puljer – typisk med fire klubhold i hver. Et regionshold møder tre andre klubbers hold, og der spilles såvel ude som hjemmekampe.

Regionsgrundspillet består således af 6 kampe. Vinderne går herefter videre til mellem og slutrunder. Grundspillet foregår om foråret og forsommeren, samt mellem og slutspil i efteråret.

Regionsgolfen er en social turnering, og man spiser sædvanligvis sammen efter matcherne (for egen regning) og ved hjemmematcherne er Værløse Golfklub vært for en øl/vand til alle.

Du TILMELDER dig Regionsgolf på GolfBox under klubturneringer, hvor du også kan finde mere information om Regionsgolf.

Man kan kun tilmelde sig ET hold og sidste tilmeldingsfrist er 4. april 2021 kl. 12.00!

Flexmedlemmer kan IKKE tilmelde sig og kun spillere med EGA handicap kan deltage.

Har du spørgsmål kan du enten kontakte holdkaptajnen for din række eller..

Klubkoordinator Vinni Vendelev Eriksen på vinni.vendelev@gmail.com.