Nyheder fra siden

Nyheder

I vores bestræbelse på løbende at udvikle Værløse Golfklub har vi brug for din feedback til at sikre de bedste oplevelser og største mulige værdi af dit medlemskab.

Vi ønsker at blive bedre til at forstå de forhold og faktorer, som har betydning for vores medlemmer og gæsters oplevelse af vores klub. Denne viden giver os en unik mulighed for at udvikle en organisation, som hele tiden stræber mod, at skabe den bedst mulige oplevelse for dig som golfspiller.

Fortsæt med at læse “Medlemsundersøgelse – den første i 2018”

I den netop overståede weekend blev der spillet Senior- og Veteran Tour I på Hedeland. Der var 4 deltagere fra Værløse – 3 damer og 1 herre, og de gjorde det godt alle sammen:

Poul Koefoed-Petersen spillede sig til en flot delt 12. plads med to runder i 80. Et flot resultat i det meget stærke felt. Yuying Chen stillede op for første gang i Veteranrækken og kunne hive en sølvmedalje hjem – en rigtig flot debut, som forhåbentlig har givet Yuying blod på tanden til at deltage igen. Desuden sikrede Helle Zobbe-Mortensen sig en sølvmedalje med to solide runder i 83 og 86, og Anne Kaae sikrede sig en bronzemedalje begge i seniorrækken. Vi håber at kunne hive flere medaljer til Værløse i løbet af sæsonen, og vi vil da gerne opfordre andre til at deltage i disse DGU-turneringer.

Anne Kaae

Indledningsvis en opfølgning og præcisering af den information, vi udsendte tidligere i dag om spil i 4-bolde:

Spil på banen i 4-bolde er som hidtil kun for spil i private runder. Det vil – jf. anbefalingerne fra Dansk Golf Union – sige for spillere i samme husstand eller med faste spillemakkere. Generelt har vi indtryk af, at stort set alle har forståelse for, og respekterer de restriktioner, vi er nødt til at leve med i denne periode. Men vi har i dag oplevet, at nogle ’bare’ booker sig på overskydende tider i en allerede booket teetid, f.eks. en 2-bold. Det er i strid med meningen med spil i private runder. Vi beder jer respektere dette.

Følgende træningsfaciliteter kan delvist tages i brug fra og med onsdag 15. april, kl. 8.

Fortsæt med at læse “Delvis åbning for træning og kursustilbud fra trænerne”

2. Pinsedag – mandag den 21. maj – mødes vi til morgenmad kl. 7.30 i Golfcaféen med efterfølgende 18 hullers gunstart kl 8.30. Efter turneringen er der selvfølgelig præmieoverrækkelse og turneringens sponsor – Pondus Vin, v/Christian Kjeldbjerg – byder på et glas vin. Der er også mulighed for at tilkøbe pinsebuffet i caféen.

Turneringen er tællende til Abacus KlubCup.

Sidste frist for tilmelding er torsdag kl 12.00 i GolfBox.

Vel mødt!

Turneringsudvalget

Det blev en ekstra god dag og golfrunde for Claus Christensen i dag. Banen stod flot, vejret var perfekt. Så langt så godt.

Men så blev bolden pludselig væk på hul 4!

Stort tillykke til Claus.

Tak til vores hole-in-one sponsor Interbrands Wine & Spirits.

Sekretariatet/Pia

Vi var 22 deltagere på denne første blå søndag.

Fantastisk vejr, sol, svag vind og 20 grader, hvad kan man mere forlange.

Vi havde løbende start, som viste sig var noget vi ikke skal igen, når de sidste var 3 timer om 9 huller. Men alle var glade, og gav udtryk for det er en super god ide med en sådan turnering på en søndag eftermiddag, for dem der har en travl hverdag.

Fortsæt med at læse “Blå søndag”

Første spilleweekend for Senior 2. divisionsholdet er nu vel overstået. Lørdag mødte vi Mølleåen på hjemmebane og selv om der blev kæmpet bravt i alle kampe, måtte vi desværre se os slået 8-6. Søndag kom Sorø på besøg, og igen blev der kæmpet og gudskelov blev sejren hevet hjem, igen med cifrene 8-6. Vi glæder os til næste spilleweekend som er den 16. og 17. juni.

Vi takker vores Sponsor, Fysioclub, som har sponsoreret bolde til vores kampe!

På seniorholdets vegne

Anne Kaae

Værløse Golfklub hul 2Baneudvalget har fået nye medlemmer og består af Jeanette Dam (ny), Mogens Risvang, Thomas Lindhardt, Pia Fly Pedersen(ny), Jesper Kristensen (Chefgreenkeeper) og Henrik Sørensen (Formand).

Jeg vil gerne starte med at udtrykke stor tilfredshed med banens stand, på dette tidspunkt. Det skyldes naturligvis Greenkeepernes flotte arbejde og den indsats, som Finn Holm Nielsen (afgået formand) og Mogens Risvang har lagt i vores bane.

Fortsæt med at læse “Nyt fra Baneudvalget”

Jubilæumsfest lørdag, den 30. juni

Alle medlemmer af Værløse Golfklub inviteres hermed til stor Jubilæumsfest

Hvor: Stort telt på gårdspladsen
Hvornår: Lørdag d. 30. juni kl. 17.30-1.00
Velkomstdrink: Jo da. Bobler, og hertil lidt snacks
Musik: Ja, for pokker. 2 timers levende musik
Underholdning: Mon ikke, og måske en tale?
Mad: Laks, oksefilet og kage/ost
Vin: Kan købes i flaske eller glas til gode priser 
Øl, vand m.m.: Kan købes til sædvanlige priser
Tilmelding: Ja, via GolfBox og først-til-mølle gælder
Hvad koster det: 250 kr for velkomstdrink, snacks, mad og kaffe/the, musik mv.
Ledsager: Ledsager, som ikke er medlem, er velkommen til samme pris
Frist: Ja, tilmelding senest d. 17. juni

SES vi?

De festligste jubilæumshilsner

Festudvalget

Liuming Qin, Pia Boye Nielsen, Sonja Horsted og Christian Kjeldbjerg

Jubilæumsinvitationen

Nyheder fra Facebook

Værløse Golfklub

Værløse Golfklub blev stiftet i 1993, og er med sine ca. 1.100 medlemmer den næststørste idrætsforening i Furesø Kommune. Golfbanen er tegnet af banearkitekt Jan Sederholm, og blev indviet i 1996. Den er anlagt i et åbent og meget smukt kuperet moræne-landskab grænsende op til Ryet Skov. Det er en bane, hvor vinden spiller en stor rolle, og afhængig af dens retning og styrke præmieres præcisionsspil fremfor længde. Den spiller, der tænker sig om, vil have størst chance for at komme hjem til klubhuset med en lav score. Det er vores mål, at banen altid skal stå i den bedste udgave af sig selv, og vi investerer løbende i udvikling og forædling af banen og beplantning på området. Vi håber, at alle, der spiller på Værløse Golfklubs bane, vil føle, at de, udover spillet, har fået en dejlig naturoplevelse på en golfbane, hvor klubben gør sit til at fremme og bevare flora og fauna.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 dagen siden
When this happens, it's usually because the owner only shared it with a small group of people, changed who can see it or it's been deleted.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 uge siden
Vores mangeårige medarbejder Henrik har afsluttet sin greenkeeper uddannelse med et flot 10 tal.
Stort tillykke med at du er udlært greenkeeper, vi glæder os til at du kommer tilbage mandag.
De bedste hilsner fra dine kollegaer
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 uger siden
Oscar til EM og Junior Open

Siden Oscar Risager Krzton er kommet på landsholdet i oktober 2023 har hans udvikling taget fart. Han har været på en del træningslejre med landsholdet og har fået en rigtig god start på turneringssæsonen i 2024. Det kræver en højt træningsindsats at fortsætte sin udvikling hvor der både bliver trænet fysisk, mentalt og teknisk - sidstnævnte i tæt samarbejde mellem Thomas Lindhart og juniorlandstræneren Lars Larsson. Det er en fornøjelse at følge Oscars positive udvikling.

Oscars fine præstationer har resulteret i at Oscar har fået et rigtig spændende program for sommeren 2024:
- DIAC (Danish International Amateur Championship i Silkeborg 2-5. juli https://diac.dk/
- Junior EM for hold, hvor Oscar skal afsted sammen med 5 andre juniorlandsholdspillere til Østrig og dyste om EM medaljer til Danmark. Turneringen bliver afholdt 9-13. juli. https://www.ega-golf.ch/content/european-boys-team-championship-jean-louis-dupont-trophy-0#/competition/4099166/teammatchscores
- Junior Open 15. - 17. juli (https://www.randa.org/da-DK/championships/junior-open) i Skotland tæt på Royal Troon Golf Club hvor The Open bliver spillet. Junior Open bliver kun spillet hver 2. år og I år er der 120 deltagere fra hele verden. Hvert land kan deltage med en dreng og en pige.
- Junior DM i Furesø golfklub 23. - 25. juli.

Vi er super stolte af Oscars præstationer og ønsker ham alt mulig held og lykke de kommende 4 uger!
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 uger siden
Lækkert greenfee tilbud fra fredag d. 5. juli til onsdag d.31. juli ⛳️Book din teetid i Golfbox og spred det glade budskab blandt dine golfvenner 🏌️‍♀️
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 uger siden
Hippo og Thomas er klar til juniorcamp i weekenden - vi håber på godt vejr og mange sjove timer ⛳️
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 uger siden
Vi greenkeeper gør alt, hvad vi kan for at lave så gode greens som muligt til jer, og så møder vi det her på vores indspilles green.
Det er sgu ikke ok!
Respektløst over for os greenkeeper og respektløst over for den næste, der kommer
.
Pas på banen

Martin