Arbejdet med nyt byggeri har siden afslutningen af samarbejdet med AG5 i december måned, koncentreret sig om at identificere alternative måder at bygge på, men dog sådan, at vi funktionelt får det samme.
Vi har været rundt om forskellige muligheder, og er endt med et samarbejde med BLOKK, som har stillet os i udsigt at kunne levere den ønskede løsning og indenfor godkendt økonomi. Der er foretaget forskellige konstruktionsmæssige ændringer bl.a. vedrørende taget på mellem-bygningen, der ændres fra høj rejsning til fladt skrånende tag, hvorved vi undgår at skulle bygge ind i stråtaget på østfløjen. Øvrige ændringer er primært materialevalg samt byggemetoder.
Vi har afholdt møder med kommunen og afsendt ændringsønsker til byggetilladelsen med udgangen af maj måned. Vi er stillet en godkendelse af ændringerne i udsigt inden sommerferien