Klubbens drift de næste 2 uger

Her har vi samlet information om klubbens aktiviteter og drift de kommende to uger. Beslutningerne er taget i samarbejde med klubbens bestyrelse.

Spil på vinterbanen

Kan foregå i privat regi. Dansk Golf Union og Dansk Idræts Forbund vurderer ikke, at smitterisikoen ved privat spil på banen er på et niveau, hvor der på nuværende tidspunkt er behov for en lukning.

Bestil tid i GolfBox, men UNDLAD AT BEKRÆFTE DIN TEETID PÅ TERMINALERNE I KLUBBEN, så vi reducerer risiko for smittefare ved berøring. Du kan bekræfte tid på GolfBox app-en, hvis du bruger den. Ellers går du bare ud til den tid, du har bestilt.

Indendørs træning i simulatorboks, udslagsnet

Der er åbent for træning i lobbyen. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hygiejne forhold. De er ophænget i lokalet. Vi kan ikke rengøre håndtag og overflader 24-7, så sørg selv for at beskytte dig og andre bedst muligt. Håndsprit kan vi ikke opdrive, så medbring det eventuelt selv.

Udvalgsmøder mv.

Vi aflyser alle administrative møder i klubben og eventuelle øvrige aftalte fysiske udvalgsmøder/møde i Klubber-i-klubben skal aflyses/flyttes. Hold eventuelt telefon eller virtuelle møder i stedet for.

Caféen

Som vi har meddelt de medlemmer, der havde tilmeldt sig, så er receptionen på søndag aflyst. Pia Skelmose har desuden besluttet at holde caféen lukket p.t. indtil den 27. marts.

Pia tager selv kontakt til de personer, der har aftalte arrangementer i den mellemliggende periode.

Proshoppen

Den er som i forvejen planlagt lukket de næste to uger.

Klubbens ansatte

Greenkeeperne: Chefgreenkeeper prioriterer opgaverne, og tager en individuel snak med hver især om deres familiesituation mv., og aftaler eventuel afspadsering/ferieafholdelse.

Medarbejderne i sekretariatet arbejder i videst muligt omfang hjemmefra. Dvs henvendelse skal ske enten på email: mail@vaerloese-golfklub.dk eller telefon 4447 2124.

Golfklubben er altså som sådan åben, men I skal forvente at betjene jer selv.

Vi håber alle, at situationen normaliseres indenfor disse to uger. Vi følger selvfølgelig situationen, og informerer igen, hvis der bliver behov for det.

Med venlig hilsen

Sekretariatet/Pia