VGK og Fysioclub tilbyder foredrag tirsdag d. 24.okt. kl. 19.30-20.30 i Spisehuset.
Meld dig til en spændende og lærerig aften i selskab med klubbens sponsor og Fysioterapeut Thorsten Holst fra Fysioclub, hvor han vil øse ud af sin viden om kroppen og hvordan man kan træne den til at virke bedre og mere effektivt.
Hvis du kan genkende et eller flere af disse udsagn hos dig selv….
- Bare jeg kunne slå kuglen længere
- Jeg ønsker at komme af med de smerter der generer når eller efter jeg spiller golf
- Bare jeg kan blive ved med at spille golf i mange år endnu
…… kan aftenen være starten på at nå derhen.
Du vil få konkret viden og værktøjer at arbejde med hjem. Og forhåbentlig også få et smil og et grin eller to i løbet aftenen.
Fysioclub er en fysioterapeutisk klinik i Værløse der siden 2013 har specialiseret sig i behandling og træning af golfspillere i alle aldre og niveauer. Mange af klubbens medlemmer går allerede til golffitness på klinikken. Golffitness er holdtræning der forbedrer din bevægelighed, balance og styrke de rigtige steder. Du vil høre mere om de ting Fysioclub kan tilbyde dig hen over vinteren.
Foredraget er gratis for klubbens medlemmer, men der er maksimalt plads til 40 deltagere. Tilmeldingen efter først til mølle princippet.
Spisehuset tilbyder denne menu på dagen, som du kan bestille ved tilmelding:
Ribbensteg med rødkål, hvide kartofler og surt til 135 kr.