Solen skinner, fuglene synger og spørgsmålet melder sig: “Hvornår åbner banen?”
Martin er ude hver dag og måle temperaturen på greens. Den skal op på 6 grader før vi kan åbne. Men det går raskt fremad. Martin fortæller i videoen her mere om greens, teesteder, topdress og de arbejder, greenkeeperstaben har haft travlt med i vinterens løb.
Greens er kommet godt igennem vinteren, uden svampeangreb. Så det ser ud til at blive en rigtig god sæsonstart.
Greenkeeperne og Thomas, Headpro arbejder også med nye afstandsmarkeringer og targets på drivingrange.
Det har været en tør marts måned, som gør, at vi, fra og med i dag, kan åbne for kørsel med trolleys.
Vi nærmer os sæsonstart!