Klubben holder åbent hus for alle golfinteresserede, og du opfordres til at tage en ven med på dagen og spille en runde golf sammen.

Vores program for dagen:
Kl. 11-13 Introduktion og træning i puttning, chipping og lange slag med klubbens trænere

Kl. 13-13.30 Let frokost i Golfcaféen

Kl. 13.30- ca 15 Spil 5 huller med en ven på den store bane

Golf er sjovt og godt for både krop og sjæl. Så del din glæde for golf og spil med den 24. august.

Tilmelding på GolfBox inden den 21. august.

Det er gratis at deltage, og vi stiller udstyr til rådighed på dagen.

Vi ses i klubben den 24. august

Tilmeld dig Værløse golfklubs sjoveste turnering.

Du vil opleve en helt anderledes golfbane, og med udfordringer du normalt aldrig oplever.

Greenkeeperne arbejder normalt for at gøre banen så pæn og spilbar som muligt, men netop til denne dag har de udtænkt mange kreative ideer for at gøre banen så svær og anderledes som muligt. Du vil endda opleve helt umulige situationer, og sjove overraskelser.

Du vil først på selve dagen se hvilke løjerlige ideer de har udtænkt, men du kan rolig glæde dig hvis du har lyst til at få en anderledes og sjov dag på golfbanen.

Se mere på GolfBox, eller følg dette link :  https://tourentry.golfbox.dk/?cid=2067189.

Vel mødt

Turneringsudvalget

Vi har startet udsalget i Proshoppen. Du får

  • minus 30% på alt sommer sæson tøj
  • minus 30% på alle Nike og Footjoy sko
  • minus 30% på alle bags
  • minus 30% på Abacus regntøj

Kig ind

Hilsen Lene, Nicolaj og Thomas

 

Sommerens anden Drop In blev spillet 22 juli 2019. 26 spillere trodsede regnen og kom rundt i fine scores. De dygtige var: 

1. Janus Kaufmann Lindqvist 46 point

2. Peter Morrud Corneliussen 38 point

3. Pia Fly Pedersen 35 point

4. Steen Møller 35 point

5. Hasse Bonde Rasmussen 35 point

Resultaterne gjorde, at der skete ændringer i top 5 på Race to Værløse, som nu ser sådan her ud: 

Fortsæt med at læse “Drop in resultater og Race to Værløse”

Greenfee og burger m/pommes frites for kun 275 kr.*)

Ved samtidig bookning af en 4-bold, hvor alle er betalende greenfeespillere, er prisen 1.000 kr.

Medbring bagtag fra scorekort som udskrives fra betalingsstanderen på betalt greenfee og aflever den i Golfcaféen ved “betaling” af burger.

Tilbuddet gælder i hele juli måned uanset dag og tidspunkt i de ledige tider ifølge mulighederne for tidsbestilling.

Tilbuddet kan ikke kombineres med andre tilbud/rabatter.

*) Eller laksesandwich. Ring besked til Golfcaféen på tlf nr. 7022 5550, hvis I ønsker laksesandwich i stedet for burger. Den skal bestilles i Caféen ved bookning af teetid og senest inden I teer ud.

HUSK at medbringe bagtag fra scorekort som betaling for burger/laksesandwich i Caféen. Husk også at checke Golfcaféens åbningstider.

Sekretariatet

Tirsdag fik vi sæsonens femte hole in one, da Jan Christensen holede sit udslag på hul 9.

Stort tillykke til Jan. Han fortæller selv: ‘Står på 9. teested med en god modvind, og slår mod flaget. Bolden rammer på kanten af green – tæt på bunkeren, og ruller op mod flaget. Bolden forsvinder i modlyset, men den ligger altså i koppen’.

Jan kommer på listen sammen med alle de andre dygtige gennem årene.

Tak til vores hole in one sponsor Bichel Vine.

Sekretariatet/Pia

I disse dage har det frivillige hækkeklipperkorps fået bugt med klubbens mere end 400 m bøgehække.

Mange tak til Torben, Arne Max, Harry, Margrethe og årets rookie Flemming.

Det er en fantastisk indsats I gør for klubben, meget værdsat.

Sekretariatet/Pia

I tirsdags sidst på dagen holede Nicolaj David Larsen sit andet slag på hul 6 – par 5 hullet – og ‘skød’ dermed en af de meget sjældne fugle, en ALBATROS. Nicolaj, som spiller i hcp 4,5 beskriver selv oplevelsen således:

‘Efter at have spillet hul 5 i en ruskende og hård modvind, var det med en klar forhåbning om at nå green i to slag og indhente lidt af de 2 tabte slag fra hul 5.

Jeg sigter venstre om træet på hul 6, men desværre blokker jeg mit drive langt ud i roughen (til højre).

Jeg ligger ok i roughen med ca 220 m til green (blindt slag). Jeg får fint fat i bolden, men syntes jeg slår den højre om der, hvor jeg tror at green er. Mine 3 spilmakkere Martin Erikshøj, Mikkel Olander og Jeppe Mieritz ligger alle godt i fairway og spiller godt ind til greenen. 

Fortsæt med at læse “Albatros”