Midt i al fejringen af weekendens klubmestre glemte vi at berette, at Thomas, på sin anden runde lørdag holede sit udslag på hul 9, så han kom rundt på for9 i bare 34 slag og totalt for runden i 71 slag! Det gjorde, at Nicolaj og Thomas teede ud søndag all square, men som bekendt kørte Nicolaj den i land derfra.

Årets klub- og rækkemestre 

Stort tillykke til Thomas. Han kommer på listen igen i år med de andre dygtige. Det er tredje gang Thomas laver hole in one her i Værløse. Det må være nemt, når man er Pro 🙂

Tak til vores hole in one sponsor Bichel Vine.

Sekretariatet/Pia

« tilbage til oversigten

Klubmesterskaber slagspil 2019

I dag fik vi kåret årets bedste efter en weekend med sommer og sol lørdag og efterår og regn søndag . De dygtigste i al slags vejr er:

Klubmestre i slagspil:
Damer: Tina Hauberg Jensen
Herrer: Nicolaj Knak
Juniorer: Jacob Weiergang

Rækkemestre:
Mid-age, damer: Tina Hauberg Jensen
Mid-age, herrer: Thomas Lindhardt Hansen
Senior, damer: Helle Zobbe
Senior, herrer: Lito Valencia
Veteran, damer: Birgitte Vilms
Veteran, herrer: Poul Koefoed-Petersen
Superveteran, damer: Annette Egebo
Superveteran, herrer: Torben Nielsen

Klubmesterskaberne blev med sikker hånd godt afviklet af Turneringsudvalget, og stor ros fra alle til greenkeeperne. Vores bane står fantastisk flot.

Sekretariatet/Pia

Vi kan nu skræddersy dine jern og wedges helt ned i detaljen.

Få indgraveret navn mv. på jern og wedges, så hvis du mister dem, er der håb om at du får dem tilbage igen.

Mangler du gaven til manden, der har alt, er her noget han ikke har. Eller hvis dymo labels på skaftet ikke lige er dig.

Kig forbi Proshoppen

Thomas, Nicolaj og Lene

Har du set vores nye kursustilbud for efteråret:

Driverkursus den 3/9 og den 16/9 fra kl 17.30-19.00

På dette kursus, vil vi hovedsageligt kigge på hvordan vi kan optimere Jeres Driver.

Vi vil kigge på de grundlæggende elementer der kan hjælpe med at skabe mere fart i vores golfsving, samt hvordan vi udnytter farten i køllen (Trackman vil være en del af dette kursus).

Shortgame Clinic den 8/9 fra kl 9.00-10.30

På dette kursus vil vi have fokus på forskellige typer af “specielle” slag ind til greens.

Her vil vi blandt andet lære at slå super høje indspil – “flopslag”, flade indspil – “chip and run”, indspil fra højt græs m. fl.

Der vil være fokus på at få teorien for hvert slag på plads, samt individuel feedback på udførslen af de forskellige slag.

Tilmelding i GolfBox, under lektioner (ProTrainer)

Vi glæder os til at se Jer!

Thomas og Nicolaj

Årets klubmesterskaber  og rækkemesterskaber i slagspil finder sted d. 31. august og 1. september 2019. 

Vi spiller i flg. rækker: 

  • Herrer – max hcp 15
  • Damer – max hcp. 15
  • Juniorer – max hcp. 15
  • Midage – max hcp. 15
  • Senior – max hcp. 22
  • Veteran – max hcp. 25
  • Superveteran – max hcp. 25 NYT!

Herrer, damer, juniorer og midage spiller 36 huller lørdag og 18 huller søndag. Herrerne spiller med cut efter 36 huller. Din placering ved klubmesterskaber i slagspil bestemmer din seeding til klubmesterskabet i hulspil. NYT!

Der skal være minimum 3 tilmeldte i en række for at den afvikles. NYT!

Fortsæt med at læse “Klubmesterskaber 2019”

Klubbens vinsponsor Bichel Vine inviterer alle medlemmer af Værløse Golfklub med, når de åbner ny butik på Strandvejen i Klampenborg. Tag din mand eller hustru med og oplev en overflod af vine i Hegnslunden, når Bichel Vine med producenter fra Hele Europa byder til vinfestival.

Stor kultbar og råvaremarked, hvor du kan smage alt du drømmer om på glas. Kultbaren dog mod betaling.

Meget stærke åbningstilbud på dagen.

Fortsæt med at læse “Stor gratis vinsmagning 1. september med Bichel Vine”

På søndag – 25. august – afvikles 5. etape af cykelløbet PostNord Danmark Rundt.

Ruten går blandt andet her forbi Christianshøjvej. Der er ikke afspærringer, men der kan være ekstraordinær meget trafik i området søndag eftermiddag.

Se ruten her

Sekretariatet/Pia

I uge 34 – mandag (19.8) til torsdag (22.8) – har vi brug for at kunne arbejde med vores greens. Og det bliver mest effektivt og hurtigt overstået ved at vi lukker sløjferne af, som I kan se herunder.

Greens er fuldt spilbare efter arbejdet, men selvfølgelig kan det ses/mærkes nogle dage efter. Hvis arbejdet skrider hurtigere frem end forventet, eller vi ikke kan gennemføre det på grund af vejret, reducerer vi selvfølgelig blokeringerne.

Fortsæt med at læse “Banearbejde i uge 34”