Åbningsturnering i VGK Foråret er her, og en ny golfsæson er startet. Årets første klubturnering er traditionen tro en åbningsturnering, som i år afvikles søndag d. 14. april 2019 med gunstart kl. 9.00. Alle medlemmer af VGK med et EGA handicap er velkomne. I denne turnering får du fuldt spillehandicap op til hcp. 48. Meld dig til inden torsdag d. 11. april 2019 kl. 12.00, og kom og start golfsæsonen 2019 sammen med gamle og nye golfvenner. Vi har sørget for at:
|
|
Løbende parturnering Vi gentager succesen fra sidste år, og har åbnet tilmeldingen til den løbende parturnering over 18 huller for mix (en dame og en mand). Man skal ikke være gift, samboende eller kærester. Formatet er Greensome/stableford med det lille tvist, at der skal bruges 6 drives (udslag) fra hver spiller og 6, der er valgfrie. Vi spiller indledende puljekampe, og de bedste par går videre til runde 2. Parrene aftaler selv, hvornår de spiller. Mere herom på infomøde 5. maj 2019 for alle tilmeldte. Alle deltagende par er inviteret til at spille en turnering på finaledagen, der bliver søndag d. 22. september sammen med finaler i individuel hulspils-turnering og klubmesterskaber i hulspil. Læs mere i golfbox under april måned. Tilmeldingen slutter d. 30. april 2019. |
|
Løbende hulspils-turnering Vi har også åbnet for tilmelding til en individuel hulspils turnering, der spilles henover sæsonen med finaler i weekenden 21-22. september 2019. Der spilles med 7/8 spillehandicap, så alle kan være med. Der bliver sat 2-3 uger af til hver runde og de to spillere aftaler selv, hvornår de spiller. Resultatet meddeles turneringslederen, som sørger for indtastning i golfbox, så du kan følge med. Der er som udgangspunkt en herre- og en dame-række. Der kan oprettes flere rækker ved mange tilmeldinger. OG I ÅR SKAL VI HAVE EN DAMERÆKKE, SÅ KOM NU PIGER – DET BLIVER SJOVERE JO FLERE VI ER. Du finder turneringen under maj måned i golfbox. Tilmeldingen slutter 30. april kl. 12.00. |
Disse tre turneringer tæller alle til Race to Værløse.
Vi glæder os til at skyde sæsonen 2019 i gang.
Turneringsudvalget
Sonja Horsted