Overvejer du om golf er noget for dig? Eller, har du blot ventet på den rigtige lejlighed til at komme i gang med golf?
Så har vi, i Værløse Golfklub, et unikt tilbud til dig.
Vi har skræddersyet et intensivt ”Bliv klar til golf på en weekend” forløb, hvor du i naturskønne omgivelser, og i hyggelige sociale rammer, kan blive introduceret til golf og endda opnå ”banetilladelse” til ”den rigtige 18 hullers bane”.
I vores tilbud opnår du også spilleret i tre måneder, og kan dermed få testet om din interesse er langtidsholdbar, uden at du forpligter dig til længerevarende medlemskab.
Vores tilbud er et weekend-forløb, der bringer dig igennem alt, der skal til for at blive ‘uddannet’ golfspiller.
Du får
- Introduktion og træning med klubbens professionelle trænere
- Regelundervisning og undervisningsmaterialer
- 12 Værløse Golfklub logo-bolde
- Frokost begge dage
- Information om klubben og svar på alle praktiske spørgsmål
- Lån af udstyr på dagen
Efterfølgende har du i tre måneder adgang til
- Spil på den store bane
- Fri benyttelse af klubbens træningsfaciliteter
- Mulighed for at deltage i gratis fællestræning med klubbens trænere
- 3 individuelle træningslektioner
- Deltagelse i Nygolfer-turneringer
- Aktiviteter målrettet nye golfspillere
- Leje af udstyr til en favorabel pris. Lejen får du godtgjort ved køb af udstyr i klubbens Proshop.
Weekendens program
Lørdag – 22. august
Golftræner (Pro) Nicolaj Knak byder velkommen
Kl. 10-11.30 | Introduktion og træning med Pro-erne Thomas og Nicolaj |
Kl. 11.30-13.00 | Undervisning i golfreglerne og etikette på golfbanen |
Kl. 13.00-14.00 | Klubben byder på frokost. Begynderudvalget er klar med information og svar på spørgsmål |
Kl. 14.00-15.00 | Træning og spil på kort bane med Proerne Thomas og Nicolaj |
Søndag – 23. august
Kl. 9-11.00 | Træning med Pro-erne Thomas og Klubben byder på frokost og praktisk information om klub, GolfBox mv. |
Kl. 11.00-12.00 | Klubben byder på frokost og praktisk information om klub, GolfBox mv. |
Kl. 12.00-13.00 | Aktiviteter på puttinggreen |
Kl. 13- ca. 15 | Spil 5 huller på den store bane inklusive baneteori sammen med medlemmer af klubben |
OBS! Begrænset antal pladser. Vi har kun plads til 16 deltagere. Weekenden gennemføres ved minimum 8 deltagere.
Pris: 2.000 kr for både weekend-forløb og efterfølgende tre måneders spilleret og brug af faciliteter i Værløse Golfklub.
Tilmeld dig herunder, og vi vender tilbage med yderligere information.