Trackman-boksen er åben igen

Vi åbner Trackman-boksen igen med Covid-19 restriktioner for indendørs træning:

  • Alle spillere skal have gyldigt corona-pas. Klubben er forpligtet til at checke det stikprøvevis.
  • Der må maks. være 2 spillere i boksen.

I GolfBox´s vanlige tidsbestillingsvindue vælger du ressourcen: Golfsimulator – Trackman. Her kan du, som medlem af klubben booke boxen med en times interval. Du kan træne individuelt eller spille flere sammen på 53 forskellige golfbaner.

Hvis du ikke har prøvet at spille simulatorgolf før, og gerne vil have en kort introduktion første gang, så anbefaler vi dig at booke tid i Sekretariatets åbningstid.

Prisen per time er 80 kr, som skal forudbetales ved bookning. Skal I spille flere sammen, i flere timer, så booker du/I, det antal timer, I skal spille, og fordeler pengene imellem jer.

Simulatoren starter du op ved at trykke på den orange knap på terminalbordet, alt starter automatisk op. Følg instruktionerne på skærmen.

OBS: I SKAL anvende de bolde, der ligger i kurven i lokalet.

Bagbeklædningen bliver ødelagt, hvis I anvender farvede, beskidte eller mærkede bolde.

Tryk på den orange knap igen, når I er færdige, det lukker terminal, projektor og Trackman ned. Husk at rydde op efter jer og samle boldene sammen, så det hele står klar til dem, der har booket den næste tid. Hjælp os med at passe godt på udstyret.

Med Trackman kan du måle flere elementer i dit sving. Vi vil anbefale dig at booke en instruktion med en af trænerne, som selvfølgelig ved alt om, hvad informationerne kan bruges til, og hvad du skal arbejde med for at optimere dit sving.

Kontakt trænerne på email: lindhardtgolf14@gmail.com eller tlf. 2464 5218.

God fornøjelse!

Sekretariatet/Pia