Regel- & Dommerudvalg

Ole de Neergaard
Formand

5384 3434

Send en mail

Per Samsøe Iversen

3079 5964

Send en mail

Søren Jonasen
Handicap komité

2526 5018

Send en mail

Kontaktperson for Regel- & Dommerudvalget til Bestyrelsen: Sekretariatet.

Kommissorium for Regel- & Dommerudvalg

Formål og Mål:

Formålet med Regel- & Dommerudvalget (R&D-udvalget) er at virke som sparringspartner til bestyrelsen samt særligt Bane- og Turneringsudvalgene i forbindelse med regelspørgsmål og dispositioner afledt af golfreglernes tolkning.

Formålet er endvidere at skabe et forum, hvor forskellige instanser i klubben (udvalg, klubber i klubben osv.) gives mulighed for at få afklaret diverse tvivlsspørgsmål om banen, spillet og golfreglerne. R&D-udvalget kan evt. stille instruktører til rådighed.

Målet er, at klubben til enhver tid følger gældende golfregler, at nye regler og deres tolkning bringes til medlemmernes kendskab samt at banen er korrekt opsat i henhold til reglerne. Herigennem understøttes klubbens vision om at være en klub og bane på højt niveau.

Organisation:
R&D-udvalget består af en formand valgt eller godkendt af bestyrelsen samt af medlemmer, der er bibragt den nødvendige kompetence som dommer eller regelinstruktør iht. DGU. Sekretariatsleder er Sekretariatets repræsentant i R&D-udvalget.
R&D-udvalget omfatter tillige klubbens Handicapkomité, som består af en af klubben udpeget specialeansvarlig for handicap.

Medlemmerne af R&D-udvalget kan fortsat godt være medlemmer i andre udvalg og dermed være link til disse, men rekrutteringen til R&D-udvalget vil primært rette sig imod den medlemsskare, der har modtaget de nødvendige forudsætninger i forbindelse med DGU´s kurser på området. Kun udvalgsmedlemmer kan påregne at få deres kompetence vedligeholdt for klubbens midler.

Driftsmæssige opgaver:
Tilsvarende vil udvalget i samarbejde med bane- og turneringsudvalgene være rådgivende og indstillende instans i relation til golfreglernes tolkning og betydning for spillet forud for evt. ændrin­ger /justeringer på klubbens 18-hullers bane.

R&D-udvalget skal forestå udarbejdelsen af klubbens lokale regler og godkendelsen ved DGU samt udarbejde midlertidige regler. Derimod er Tillæg til Lokale Regler fortsat en opgave for Turneringsudvalget – ofte for den enkelte turneringsledelse forud for en turnering eller match.

R&D-udvalget forestår regel- og etiketteundervisning af klubbens seniormedlemmer. Særligt hvad angår begyndere sker dette i samarbejde med Begynderudvalg, Headpro og Chefgreenkeeper.
R&D-udvalget indstiller medlemmer til regelkurser under DGU og fornyer dermed sig selv samt holder sig selv ajour.
R&D-udvalget opstiller en eller flere dommere, på opfordring af Turneringsudvalget, når dette er påkrævet.
R&D-udvalget gennemfører sparring og rådgivning til Sekretariatsleder og Chefgreenkeeper på områder, der har indflydelse på klubbens drift.

Udviklingsopgaver:
R&D-udvalget arbejder til stadighed på at optimere proces og procedurer for så vidt angår klubbens formidling af golfreglernes tolkning.

Budgetansvar:
R&D-udvalget er årligt ansvarlig for udarbejdelse af oplæg til eget udvalgsbudget samt overholdelse af budget godkendt af generalforsamlingen.

Reference:
R&D-udvalget refererer til Bestyrelsen via Sekretariatsleder.
Sekretariatsleder indgår i udvalget, og kan i den rolle påtage sig delopgaver. Opgaver kan derimod ikke af udvalgsmedlemmerne delegeres til Sekretariatsleder.

Leverance:
R&D-udvalget gennemgår og reviderer evt. klubbens Lokale Regler inden 01. marts årligt.
R&D-udvalget gennemgår og indstiller ændringer og justeringer til Baneudvalget vedrørende banens opsætning inden 01. april årligt.
R&D-udvalget udarbejder budgetforslag for det næstfølgende regnskabsår inden 15. august årligt.

R&D-udvalget udarbejder udvalgets beretning til klubbens årsrapport.

Kontaktflader:
R&D-udvalget holder kontakt til alle klubbens udvalg – repræsenteret ved udvalgenes formænd – samt uden for klubben til DGU.