Hvordan undgår vi at ødelægge hulkanterne, når vi samler bolden op med flaget i?
Den nye golfregel er god, og giver som forventet tidsbesparelser på runderne. Men desværre har det vist sig, at vi ofte komme til at beskadige og ødelægge hulkanterne. Skader, som giver greenkeeperne ekstraarbejde med at passe greens.
Her er der et par råd til hvad du kan gøre, afhængig af din rutine på greens:
- Hvis du bruger en boldopsamler på dit puttergrip: Tag flaget op, inden du samler bolden op. Der er ikke plads til både flagstang, puttergrip og bold.
- Hvis du har handske på den ene hånd: Tag bolden op med hånden UDEN handske – og mellem 2 fingre. Se videoen herunder.
- Hvis du har bolden i hul sammen med flagstangen: Brug ikke flagstangen til at trække bolden op med.
- Hvis der allerede er en bold i hullet: Der er plads til flere! Så kan I samle to bolde op på én gang.
Hav stadig fokus på ’ready golf’. Hvis der er forskellige ønsker til flagstangen inde og ude: Se om der er muligt at putte ”i grupper”, så flagstangen ikke skal op og i flere gange.