Baneudvalget har fået nye medlemmer og består af Jeanette Dam (ny), Mogens Risvang, Thomas Lindhardt, Pia Fly Pedersen(ny), Jesper Kristensen (Chefgreenkeeper) og Henrik Sørensen (Formand).
Jeg vil gerne starte med at udtrykke stor tilfredshed med banens stand, på dette tidspunkt. Det skyldes naturligvis Greenkeepernes flotte arbejde og den indsats, som Finn Holm Nielsen (afgået formand) og Mogens Risvang har lagt i vores bane.
Det nye udvalg har brugt nogle møder på at finde de indsatsområder, vi vil arbejde på. Den første opgave vi vil tage fat i, er at få dialog med klubbens medlemmer. Vi vil imødekomme den ris og ros banen må støde ind i, og vi har afholdt et dialogmøde om banen, som 25-30 medlemmer deltog i. Vi vil gerne modtage konkrete forslag og ønsker til tiltag på banen, som vi så vil drøfte og give respons på, så hurtigt som muligt. Så har Du forslag, ønsker, ris og ros, så skriv til Jeanette, Pia, Mogens, Thomas eller Henrik – vores mailadresser er på klubbens hjemmeside.
Udvalget har som de første konkrete tiltag besluttet de allerede opsatte makeringspæle. Vi arbejder med planlægning af et nyt teested (teested 35), som skal have til formål af give nye golfspillere, unge golfspillere og alle andre, der vil spille en kortere bane, en god oplevelse med golf.
Vores vigtigste opgave er at samarbejde med Jesper og hans team, som arbejder ud fra den plejeplan, der er udarbejdet med ekstern bistand og gælder frem til 2022. Udvalget er opmærksom på at bestyrelsen har meldt ud, at banen frem for alt skal prioriteres, hvilket udvalget vil gøre sit yderste for at holde dem oppe på.
Jesper vil løbende give status på banen på hjemmesiden.
HJÆLP DIN GOLFBANE: Jeg vil gerne bede alle, der spiller vores bane om:
– AT RETTE NEDSLAGSMÆRKER OP. Alle nedslagsmærker der ikke rettes op, giver dødt græs, ujævnheder og mørke pletter.
– RIVE i BUNKER EFTER SIG. At lande i bunker er en udfordring for de fleste og udfordringen bliver ikke nemmere, hvis bolden ligger i fodspor.
– LÆG TØRV PÅ PLADS. Beskyt græsset mod udtørring og undgå store huller på fairways. Det er helt fint også at lægge tørv på plads i rough også.
– RYD OP EFTER DIG PÅ TEESTEDERNE. Efterladte tees ødelægger vores maskiner og et teested med efterladte tees, ser grimt ud.
Med venlige golf hilsner
fra Baneudvalget v/ Henrik Sørensen