Nyheder fra siden

Nyheder

I lørdags – under jubilæumsfestturneringen – holede Henrik Svane sit udslag på hul 15, så resten af runden blev en fest for deltagerne i Henriks bold.

I jubilæumsugen var der en præmie på et tilpasset jernsæt fra Wilson Staff til den første, der lavede hole in one på et af banens par 3 huller. Præmien blev således udløst af Henrik Svane i lørdagens turnering.

Stort tillykke til Henrik. Hvilken timing, at lave sin første hole in one i klubbens jubilæumsfestturnering. Henrik delte gavmildt sin glæde med festdeltagerne om aftenen, så der blev ekstra run på fadølsbaren.

Tak til vores faste hole-in-one sponsor Interbrands Wine & Spirits og mange tak til Wilson Staff for den særlige jubilæumspræmie.

Sekretariatet/Pia

Til festen i lørdags trak vi vinderne:

Jubilæumslotteriet

  1. Præmie – Gavekort på 4.000 kr til nyt golfsæt: Serie Y (blåt lod), nr. 75
  2. Præmie – Gavekort på 1.500 kr til et kroophold: Serie U (røde prikker), nr. 16
  3. Præmie – Gavekort på 500 kr til Golfcaféen: Serie S (orange lod), nr. 287
  4. Præmie – Jubilæumslogobolde: Serie S (orange lod), nr. 135
  5. Præmie – Jubilæumslogobolde: Serie U (røde prikker), nr. 174

Bolde i tønderne på drivingrange

Tønde 1 – 65 m ude: Det rigtige svar var 20 bolde: Vinder med det rigtige svar blev Yuying Chen

Tønde 2 – 50 m ude: Det rigtige svar var 52 bolde: Vinder blev Søren Olsen med 44 bolde

Vindere, som ikke var til stede til festen, kan hente deres præmie i sekretariatet.

Pia

I jubilæumsugen – uge 26 – skal vi fejre klubbens 25 års jubilæum med sjove aktiviteter, turneringer og fest. Om mandagen bliver der sat et stort telt op i gården. Teltet kan bruges hele ugen, og det er her selve jubilæumsfesten om lørdagen bliver holdt.

Her er en oversigt over ugens turneringer og fest

(med link til tilmelding i GolfBox)

Download programmet for hele ugen med flere detaljer

Ugedag Dato Aktivitet/tilmelding Åben for
Søndag 24.6 Jubilæumsåbningsturnering Fuldtegnet
Mandag 25.6 Morgenfruernes jubilæumsturnering Alle damer 50+
Mandag 25.6 Blå jubilæumsmandag VGK medl.
Tirsdag 26.6 Turfernes jubilæumsturnering Alle mænd 55+
Onsdag 27.6 Herreklubbens åbne jubilæumsturnering Alle herrer
Torsdag 28.6 Åben damejubilæumsdag Alle damer
Fredag 29.6 Jubilæumssponsortræf VGK sponsorer
Fredag 29.6 Jubilæums spil med en ven VGK medl m/gæster
Lørdag 30.6 Jubilæumsfestturnering VGK medl
Lørdag 30.6 JUBILÆUMSFEST Fuldtegnet

Mange TAK til alle vores sponsorer, der bidrager med flotte præmier i jubilæumsugen

Her er en oversigt over øvrige aktiviteter i jubilæumsugen 24.-30. juni:

Fortsæt med at læse “Jubilæumsugen 24. – 30. juni”

Regler ved gennemførelse af DGU Short Game Challenge i jubilæumsugen i VGK.

  • Du skal bruge 4 bolde til gennemførelsen af testen.
  • Øvelserne må gennemføres i den rækkefølge man selv ønsker, dog skal alle øvelserne gennemføres umiddelbart efter hinanden (i et stræk).
  • Du skal have en markør.
  • Du skal bruge 4 bolde og de fire slag skal slås umiddelbart efter hinanden. Derefter er det markørens tur.
  • Det er ikke tilladt at slå prøveslag – prøvesving er tilladt.
  • Bolden skal placeres indenfor et scorekorts bredde af øvelsens startsskilt eller startlinie. I uret rundt skal boldene placeres på de malede pletter.
  • Hvis en bold ender på grænsen mellem to pointzoner er det den højeste værdi der tæller.
  • Der kan max. opnå én score pr. bold. Du kan altså ikke både opnå point for bolde på green og bolde indenfor en bestemt afstand.
  • Scorekort afhentes i proshoppen og afleveres i proshoppen / alternativt i proshoppens postkasse.

Præmieoverrækkelse til jubilæumsfesten

DGU Shortgame Challenge scorekort

Alle, der deltager i en eller flere af jubilæumsugens turneringer og/eller afslutningsturneringen i oktober deltager med et lod i lodtrækningen om et golfophold for to personer i Spanien, sponsoreret af Classic Golf.

Hvis ikke du allerede har tilmeldt dig en af turneringerne i jubilæumsugen kan du nå det endnu:

Jubilæumsugen 24. -30. juni

Alle tilmeldte deltager i lodtrækningen om golfopholdet. Deltagerne i året afslutningsturnering den 7. oktober er ligeledes med i lodtrækningen, som finder sted umiddelbart efter præmieoverrækkelsen til klubbens afslutningsturnering i oktober.

Mange tak til Classic Golf

Sekretariatet/René

Værløse Golfklub afholder DGU juniorranglisteturnering fredag d. 10. august 2018, hvor 72 dygtige juniorer vil dyste om vigtige ranglistepoint samt flotte præmier fra vores sponsor Cleveland/ Srixon. Turneringen er et heldags arrangement og første tee-tid er allerede 7.30. 

For at afvikle turneringen i professionel stil og tilsikre god stemning omkring arrangementet har vi brug for ekstra hænder dagen igennem. Hvis du har lyst til at støtte op om VGK’s juniorer og give en hjælpende hånd, må du gerne henvende dig direkte til turneringsleder Erik Krzton på erik@krzton.dk/ 51 72 44 15. 

Vi glæder os til en hyggelig dag og ser frem til en masse positive henvendelser. 

Juniorudvalget

Værløse Junior Open 2018

Fredag morgen klokken halv syv checkede hækkeklipper-holdet ind og gik i gang med klubbens mere end 400 m bøgehække.

Mange tak til Torben, Jumbo, Harry, Kirsten og Margrethe.

Det er en fantastisk indsats I gør for klubben, meget værdsat.

Sekretariatet/Pia

Golfcaféen har lyttet til de mange medlemmer, som gerne fortsat vil have et Cafékort og opnå rabat ved køb i Caféen.

Det nye kort kan du købe i Caféen for 300 kr – du får købeværdi for 350 kr.

Hilsen

Golfcaféen

 

Midt i maj måned udsendte vi første runde af Golfspilleren i Centrum 2018 til en trediedel af medlemsskaren. Mange tak for respons, feedback og kommentarer.

Resultaterne for banen kan du se herunder.

Ved siden af tallene her for maj kan du se udviklingen i forhold til sidste år og i sidste kolonne BM (benchmark), mod de klubber vi sammenligner os med – andre golfklubber i hovedstadsområdet.

Fortsæt med at læse “Tak for besvarelserne”

Nyheder fra Facebook

Værløse Golfklub

Værløse Golfklub blev stiftet i 1993, og er med sine ca. 1.100 medlemmer den næststørste idrætsforening i Furesø Kommune. Golfbanen er tegnet af banearkitekt Jan Sederholm, og blev indviet i 1996. Den er anlagt i et åbent og meget smukt kuperet moræne-landskab grænsende op til Ryet Skov. Det er en bane, hvor vinden spiller en stor rolle, og afhængig af dens retning og styrke præmieres præcisionsspil fremfor længde. Den spiller, der tænker sig om, vil have størst chance for at komme hjem til klubhuset med en lav score. Det er vores mål, at banen altid skal stå i den bedste udgave af sig selv, og vi investerer løbende i udvikling og forædling af banen og beplantning på området. Vi håber, at alle, der spiller på Værløse Golfklubs bane, vil føle, at de, udover spillet, har fået en dejlig naturoplevelse på en golfbane, hvor klubben gør sit til at fremme og bevare flora og fauna.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub3 uger siden
I dag blev årets første junior rangliste afviklet i Greve Golfklub.
I u16a drenge rækken deltog Valdemar Hansen og Benjamin Thomsen. De spillede begge masse af gode huller og fik en masser god erfaring.
I u16b pige række deltog Ida Hansen i hendes første rangliste turnering og hvilken debut med en super runde i 79 og en sejr med 10 slag må det siges at være godkendt.

Godt spillet af jer alle tre det giver håb om en super sæson.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 måneden siden
Så er chefgreenkeeper Martin ved at være klar med 5 nye range pladser, - der mangler bare at blive asfalteret på stien bagved ☺️. Det er dog besluttet, at de 5 nye pladser er forbeholdt bestyrelsen. Vi opfodrer medlemmer og gæster til at vise hensyn ⛳
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 måneden siden
🇩🇰Åbningen af vores 18 hullers bane🇩🇰 Banen står flot og grøn for årstiden, og det er med stolthed, at vores chefgreenkeeper Martin kunne erklære banen åben fredag d. 28. marts 2025.
For 3. år i træk stod Dennis Sjørslev klar og gik ud i den første bold⛳️ Vi glæder os til at se medlemmer og gæster på banen.
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub1 måneden siden
🇩🇰 Rejsegilde for vores nye fælles modtagelse med deltagelse af håndværkere, bestyrelse og ansatte.🇩🇰

Flaget var hejst, pølsevognen stod klar, stemningen høj og formand Wagn Erik Nørgaard holdt tale: "Det er en stor fornøjelse for mig at stå her i dag og markere et helt særligt øjeblik i vores byggeprojekt. Velkommen til rejsegildet".

Du kan læse hele talen her: https://vaerloese-golfklub.dk/byggeplaner/
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 måneder siden
Klar-parat, vi åbner snart 🤩⛳️🏌️‍♀️
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub
Værløse Golfklub2 måneder siden
Åbner vi snart?🙏⛳Vejret er så dejligt, og vi kan næsten ikke vente... Men! Det kræver, at jordtemperaturen skal være over 6 grader. Lige nu er der stadig nattefrost - i morges var der minus 6 grader🥶. Chefgreenkeeperen håber på, at vejrguderne er med os, så jorden varmer op, og vi kan åbne i slutningen af marts. Vi krydser fingre...