Klubbens klubhusfaciliteter og udenoms arealer skal løbende vedligeholdes, så de fremstår i god og tidssvarende stand. VGK skal være et rart og indbydende sted både at komme og være for medlemmer, gæster og personale. Faciliteterne skal støtte op om klubbens sociale aktiviteter.
Ansvaret for vedligeholdelse af klubbens bygninger og områderne omkring ligger i Sekretariatet. Klubbens Vicevært er tilknyttet Sekretariatet, som fører en prioriteret liste over opgaverne.
Sekretariatet opsamler feedback fra medlemmer og gæster i dagligdagen og via analyseværktøjet Players1st, som bruges til at identificere nødvendige tiltag/opgaver, som bl.a. lægges til grund for budgetlægningen.
Budget til vedligeholdelse ligger ligeledes i Sekretariatet, som har ansvar for at levere og eventuelt indkøbe materialer og værktøj til vedligeholdelsesarbejder, eventuelt i samarbejde med Chefgreenkeeper.
Klubben har løbende brug for frivillige hænder, som kan hjælpe med mange små og store opgaver. Og hyppige ad hoc opgaver.
Eksempelvis:
- Pasning af plantekummer på terrassen
- Klipning af hække
- Maling af bindingsværk
- Andre maleopgaver
- Oprydning i bagskabsrummene
- Beskæring
Kontakt Sekretariatet, hvis du vil høre mere om opgaverne. Eller meld dig som frivillig og fortæl os, hvilke opgaver, du er interesseret i og kan hjælpe til med.
Så kontakter vi dig, når vi har brug for hjælp.