Årets klubmestre i hulspil blev kåret lørdag d. 22 september i regn og blæst.
Semifinalerne blev spillet fra morgenstunden både hos damer og herrer. Hos damerne var begge finalister fundet inden hul 18. Nikolaj Knak vandt 2-1 over Martin Godske og måtte vente længe før finalemodstanderen blev fundet da Joachim Nordli og Magnus Makholm Michelsen måtte ud på 19. hul før Magnus kunne kalde sig vinder.
I finalerne vandt Tina Hauberg Jensen klart over Gitte Alkestrup Olesen. Hos herrerne kunne Magnus have sendt matchen ud på hul 19 ved at vinde hullet; men Nikolaj kunne kalde sig klubmester for anden gang på to uger ved at dele på hul 18. Tillykke til de to nye klubmestre i hulspil.
De kommer op på Wall of fame sammen med tidligere års mestre.
Turneringslederen
Sonja Horsted