Golf til fordel for Børnecancerfonden

Fredag, den 10. juni får vi igen rykind af velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby, Øresund, der afholder deres årlige golfturnering for sponsorer hos os.

100 procent til børn med kræft

Team Rynkeby cykler til fordel for børn med kræft. Første gang var i 2002, hvor 11 motionscykelryttere blev samlet om det gode formål. I dag er Team Rynkeby en af de største og mest synlige motions- og velgørenhedsbegivenheder i Norden.

Team Rynkeby Øresunds golfturnering

Klubben er glad for og stolt af, at Team Rynkeby Øresund igen i år har valgt at afholde deres årlige golfturnering på vores anlæg i Værløse GK. Alle ansatte – i Spisehuset, Proshop, Sekretariat, Greenkeeperstab og trænere – ser frem til at give deltagerne – Team Rynkeby Øresunds og Værløse Golfklubs sponsorer – en fantastisk oplevelse og håber, der bliver indsamlet et flot beløb til Børnecancerfonden.

Kontakt klubbens Sponsor- og Eventansvarlige Stefan Ravnholt, hvis du vil høre mere om mulighederne for at deltage den 10. juni.

Sekretariatet/Pia