Udvalget her er et nyt tiltag. Der er gennem årene mange medlemmer, der har ydet en frivillig indsats for klubben, når hækkene skulle klippes, træværk males, blomster vandes osv. Det sætter vi stor pris på. Det er disse frivillige indsatser, vi gerne vil “formalisere”. Skabe en stab af frivillige, som gerne vil bidrage med en lille eller større frivillig indsats for at vores klub skal fremstå indbydende og velholdt. En stab af frivillige, som vi kan kontakte efter behov – til vedligeholdelses opgaver og/eller ad hoc opgaver i Klubhus området.
Det er udvalgets formål løbende at vedligeholde klubhusfaciliteter og udenoms arealer, så de fremstår i god og tidssvarende stand. Det skal være rart og indbydende at komme i klubben for både medlemmer, gæster og personale.
Ved tilmeldingen kan du indikere, om du er fleksibel eller hvilken type opgaver, du gerne vil bidrage med.
Klubbens Chefgreenkeeper – Jesper og Vicevært – Kent , har overblik og ansvar for de opgaver, der skal løses. De sørger for at levere og eventuelt indkøbe materialer og værktøj til udvalgets arbejde.
Giv os dit tilsagn her på GolfBox, hvis du har lyst til at give en hånd med.
Sekretariatet/Pia