I dag blev byggeriet af den nye bygning officielt sat i gang ved et symbolsk 1. spadestik ved klubbens formand Wagn Erik Nørgaard og med deltagelse af repræsentanter fra entreprenøren HK Entreprices og Værløse Golfklub.

Umiddelbart efter nytår rykker det tungere materiel ind og der vil for alvor komme gang i aktiviteterne.

Byggeaktiviteterne vil fra klubbens side blive overvåget af Jimmy Juel Irmark fra BLOKK og Søren Hansen fra Værløse Golfklub.

Vi vil følge byggeriet løbende her på byggebloggen og ser frem til at den nye bygning står klar ultimo august 2025.

Desværre er vores bane ikke vinterhærdet endnu – det betyder, at banen er lukket de næste dage. Foreløbigt er banen lukket onsdag d. 20. november, torsdag d. 21.november og fredag d. 22. november samt med stor sandsynlighed lørdag d. 23. november. Du kan høre chefgreenkeeper Martin fortælle mere i videoen. Hold altid øje med beskeder i GolfBox og banestatus. 

Bestyrelsen har på bestyrelsesmøde truffet beslutning om at indgå aftale med BLOKK/HK Enterprise om en totalentreprise på at opføre vores nye hus, jfr. revideret byggetilladelse.

Leverancen er en totalentreprise på 6,7 mio. kr. inklusiv moms, inklusiv buffer på ca. 400.000 kr. Bestyrelsen har vurderet at byggesummen ligger indenfor det mandat bestyrelsen fik, på den ekstraordinære generalforsamling 27. januar 2022 på 6.0 mio. kr. inklusiv moms, baseret på at bygge indekset fra Danmarks Statistik er steget med 14,1% siden da. Vi har tiltro til, at byggeriet kan holdes indenfor den nævnte byggesum, idet vi har afholdt og udgiftsført 745.000kr. inklusiv moms til arkitekt, ingeniør, jordbundsundersøgelser, byggeansøgninger og leje forlængelse af banen.

Vi glæder os til endelig at kunne iværksætte byggeriet og dermed få forbedret serviceniveauet for medlemmer og gæster med en fælles modtagelse. Derudover et forbedret medlemsområde, opnå større fleksibilitet i forhold til cafeen samt efterfølgende at få udbygget det indendørs træningsområde og få opgraderet bade- og omklædningsfaciliteter i vestfløjen.

Venlig hilsen

Wagn Erik Nørgaard

Formand for bestyrelsen

I mandags fik vi topdresset vores fairways – desværre leverede vores leverandør ikke det optimale sand, hvilket har stor betydning for vores dejlige bane.  Du kan høre Martin- chefgreenkeeper fortælle om konsekvenserne på en video her.

Det har selvfølgelig haft betydning for den øvrige pasning, klip og pleje af banen – og vores greenkeepere har arbejdet hårdt på at forbedre situationen. Allerede nu begynder det derfor at lysne, og leverandøren har lovet, at det hele bliver godt igen, så snart vejret tillader at arbejdet kan udbedres og færdiggøres.

Det betyder, at vi spiller med oplæg, det er tilladt at anvende vintermåtter, som hænger ved vaskepladsen og vi har nedsatte greenfeepriser. Du kan se den midlertidig lokalregel her.

Mit Golf samler vigtige funktioner for danske golfspillere og golfklubber i ét digitalt værktøj, som kan integrere med flere forskellige systemer og lette adgangen til relevant information.

GolfBox integreres også i appen således der er direkte adgang til at booke og bekræfte tider, indberette scorekort etc. som I er vant til.

Derudover giver Mit Golf adgang til:

  • Nyheder, beskeder fra os og links til vores hjemmeside         
  • Dit digitale DGU-kort
  • Dit handicap og beregning
  • Nyheder fra Golf.dk
  • Leaderboards fra ugens aktuelle turneringer                                   
  • Golfreglerne fra R&A
  • En indbakke med beskeder sendt direkte til appen
  • Nyheder og links fra alle andre klubber i DK

Fremover kan vi som din hjemmeklub kunne sende dig beskeder direkte i appen om f.eks. frost på banen, ugens menu i restauranten, aktiviteter i klubben, ændringer i lokalregler eller lignende. Vi vil derfor opfordre til at hente appen, så vi bedst muligt kan kommunikere direkte til dig. 

Vi vil desuden på klubbens egen side i appen linke til relevante informationer for dig som medlem af golfklubben. Det kan være klubbens turneringskalender, hjemmeside, sociale medier eller lignende.

Når appen har været brugt nogle uger og vist sig stabil og brugbar for alle, vil GolfBox appen blive lukket og brugere bliver automatisk blive videresendt til den nye app. 

Vi glæder os til at få denne nye app i omløb og lære hvordan vi bedst udnytter dens muligheder. DGU oplyser at dette er version 1.0 og at der vil blive arbejdet på nye versioner når den har levet et stykke tid og der er kommet data, erfaringer og feedback fra alle brugerne.

Du kan læse mere om DGU’s udmelding på golf.dk

I kan finde en udførlig vejledning til appen her: https://www.danskgolfunion.dk/manualer/mit-golf-appen

Appen er for alle medlemmer med et aktivt medlemskab (desværre ikke prøvemedlemmer) og et DGU-nummer og adgangskode. 

Skulle du have problemer med at logge ind med dit DGU-nummer, så tjek venligst at du kan logge ind på golf.dk – det er det samme login. 

Appen supporteres på ældre telefoner med version iOS 16 og Android 12 og kan virke på version iOS 15.6 (iphone 7) og Android 9. Telefoner ældre end dette og/eller ikke-smart telefoner kan desværre ikke bruges. 

Hvis du har glemt din adgangskode så er det muligt at få lavet en ny. Der er et link til glemt password i appen, som sender en mail til at lave et nyt. Alternativt kan denne benyttes – https://www.golfbox.dk/portal/login/password.asp

Skulle du have input og/eller spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt til os på sekretariatet. Specielt vedr indhold mm. på vores side i appen og GolfBox delen. Øvrige spørgsmål vil vi samle sammen og sende videre til DGU, som vil offentliggøre en App FAQ på deres hjemmeside. 

Tekniske nedbrud og mere generelle observationer kan meldes til dgu på app@dgu.org. Dette er dog en opsamlings mailadresse og ikke til en-til-en kommunikation.

Vi opfordrer således til at I snarest henter Mit Golf og skifter til at bruge denne i stedet for GolfBox’s app som vil blive udfaset senere i efteråret. 

Efter BLOKK’s gennemgang af mulige besparelser og forenklinger af konstruktionen af det nye byggeri, er der afsendt et ønske om ændring af byggetilladelsen til kommunen. Den er nu godkendt. 

Ændringerne består primært i at bygningen mellem østfløjen (Proshop) og den nye bygning bliver med næsten fladt tag. Vi undgår dermed potentielle problemer med at integrere et højt tag i stråtaget på østfløjen. Derudover bliver der ændret lidt på døre og vinduers placeringer.

Funktionelt og indretningsmæssigt bliver der ingen ændringer.

Vi er p.t. ved at indhente tilbud fra 2 entreprenører og forventer at have tilbud og materiale klar til at kunne indgå aftale med en af dem primo oktober.

Dette under forudsætning af, at bestyrelsen finder tilbuddet indenfor den oprindelige godkendelse af byggeriet, der blev givet på den ekstraordinære generalforsamling i januar 2022.

Opgaven udbydes i totalentreprise med BLOKK som vores rådgiver. Søren Hansen repræsenterer Værløse Golfklub i selve byggeprojektet.

Elsker du Golf og Bridge?
Så er det nu, du kan udvide dit medlemskab af VGK med et medlemskab af Bridgeklubben Greencard, der er en klub-i-klubben. Der spilles seriøs bridge med maskinlagte kort, elektronisk formidling af resultater, men under afslappede former. Sæsonen er netop skudt i gang, og varer til udgangen af april måned – så skynd dig at komme og være med.

Bridgeklubbens medlemmer er fortrinsvis bridgespillere, der er medlem af Værløse Golfklub og vi mødes hver tirsdag fra kl.18.30 til ca. 22.30.

 Vi er p.t. 30 medlemmer og vil gerne have lidt flere medlemmer i klubben, så vi er minimum 8 borde per spilleaften. Vi er alle øvede bridgespillere, dog på flere niveauer, så der er plads til alle med grundlæggende færdigheder.

Som udgangspunkt er man tilmeldt hver tirsdag aften i sæsonen, men ved afbud, sørger klubben for substitutter. Du behøver ikke nødvendigvis at tilmelde dig med en makker, i hvilket tilfælde klubben vil være behjælpelig med at finde en makker til dig, ligesom din makker ikke nødvendigvis behøver at være medlem af Værløse Golfklub.

Ønsker I at starte som substitutter er dette også en mulighed. Interesserede kan høre mere om aktiviteterne og mulighederne ved at kontakte en fra bestyrelsen. Kontakt information til bestyrelsen samt mere information er tilgængelig på golfklubbens hjemmeside ved at vælge Green Card under fanen klubber-i-klubben. Du kan læse mere her.

I Værløse Golfklub har vi fokus på bæredygtig drift af klubbens områder og faciliteter, og det er en naturlig del af at passe og pleje golfbanen at gennemføre grønne tiltag. Vi forsøger at øge biodiversiteten ved at skabe optimale betingelser for flora og fauna, gennemføre miljøvenlig pleje og drift, og tænke i langsigtet ressourceoptimeringer for at reducere vores ressourceforbrug. 

I år har vi gennemført et spændende projekt med å-forløb ved hul 15, hvor vandet vil flyde stille og roligt, når der vandes på banen. Der er opsat rensningsanlæg, og med nye filtre i pumpe systemet samt oprensning af søen, vil det på sigt betyde, at vi får renere vand. Desuden er der på banen etableret miljøzoner i 3 områder.  Tilsammen skaber tiltagene bedre vækst og levebetingelser for insekter, padder og fugle. Derudover er der opsat fuglekasser til at fremme fuglelivet og tiltrække bestemte typer af fugle til naturlig bekæmpelse af uønskede insekter. Vi er også med i et 3-årigt forskningsprojekt i samarbejde med Norwegian Institute of Bioeconomy Research. Projektets formål er at dokumenterer, hvordan golfbaner kan bidrage til blandt andet biologisk mangfoldighed. 

Ressourceforbrug
I den miljøvenlige pleje og drift tænkes kontinuerligt i at minimere pesticide-forbrug, vandforbrug og gødningsforbrug. Og i Værløse Golfklub arbejder vi blandt andet forsat med at optimere forbruget af vand til vanding, holde øje med nye dræningsområder samt afsøge muligheder for fremover at opsamle regnvand i reservoirs.

I samarbejde med DGU har vi sat fokus på klubbens ESG regnskab. I første omgang har vi deltaget i fase et og gennemført en CO2 rapportering, hvorved vi har fået overblik over vores nuværende CO2 aftryk og indsigter i, hvor vi kan reducerer vores forbrug. I forlængelse af vores fokus på reduktion af klubbens ressourceforbrug, skiftes til el-drevne maskiner ved nyanskaffelser. I år har vi blandt andet investeret i en ny el-bunkerrive.

Bæredygtighedsuddannelse
Til oktober ligger Værløse Golfklub hus til DGU’s Bæredygtighedsuddannelse med fokus på redskaber og værktøjer til at implementere bæredygtige initiativer og identificere muligheder samt udfordringer. Det er hensigten af uddannelsen munder ud i skræddersyede handlingsplaner bestående af konkrete og realistiske mål, der kan fungere som rettesnor. På uddannelsen deltager relevante personer fra bestyrelse, greenkeepere og daglig ledelse.

Miljøudvalg – bæredygtighed og biodiversitet
Bestyrelsen har nedsat et miljøudvalg, som arbejder med balanceret fokus på bæredygtig drift af Værløse Golfklub. Udvalget har fokus på såvel banen, greenkeepergården samt klubhus og øvrige bygninger. Udvalget arbejder på tværs af øvrige udvalg, og står til rådighed med indsigter, inspiration og input til bæredygtig drift, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Udvalget fungerer dermed som sparringspartner for greenkeeperstaben og baneudvalget i forbindelse med arbejdet på banen, herunder bevaring og udbygning af biodiversitet i naturen samt miljøtiltag på bygninger. Du kan læse miljøudvalgets kommissorium her.

Har du interesse for og indsigt i bæredygtig bygningsdrift?  Vi søger et medlem (frivillig) som har indsigt i bygningsdrift og bæredygtige klimabesparende tiltag for vores bygninger, herunder anvendelse af alternative energikilder. Hvis du er interesseret bedes du kontakte Maja i Sekretariatet.