Bestyrelsen har på bestyrelsesmøde truffet beslutning om at indgå aftale med BLOKK/HK Enterprise om en totalentreprise på at opføre vores nye hus, jfr. revideret byggetilladelse.
Leverancen er en totalentreprise på 6,7 mio. kr. inklusiv moms, inklusiv buffer på ca. 400.000 kr. Bestyrelsen har vurderet at byggesummen ligger indenfor det mandat bestyrelsen fik, på den ekstraordinære generalforsamling 27. januar 2022 på 6.0 mio. kr. inklusiv moms, baseret på at bygge indekset fra Danmarks Statistik er steget med 14,1% siden da. Vi har tiltro til, at byggeriet kan holdes indenfor den nævnte byggesum, idet vi har afholdt og udgiftsført 745.000kr. inklusiv moms til arkitekt, ingeniør, jordbundsundersøgelser, byggeansøgninger og leje forlængelse af banen.
Vi glæder os til endelig at kunne iværksætte byggeriet og dermed få forbedret serviceniveauet for medlemmer og gæster med en fælles modtagelse. Derudover et forbedret medlemsområde, opnå større fleksibilitet i forhold til cafeen samt efterfølgende at få udbygget det indendørs træningsområde og få opgraderet bade- og omklædningsfaciliteter i vestfløjen.
Venlig hilsen
Wagn Erik Nørgaard
Formand for bestyrelsen