- Bæredygtighed i VGK 4. juli 2024
I Værløse Golfklub har vi fokus på bæredygtig drift af klubbens områder og faciliteter, og det er en naturlig del af at passe og pleje golfbanen at gennemføre grønne tiltag. Vi forsøger at øge biodiversiteten ved at skabe optimale betingelser for flora og fauna, gennemføre miljøvenlig pleje og drift, og tænke i langsigtet ressourceoptimeringer for at reducere vores ressourceforbrug.
I år har vi gennemført et spændende projekt med å-forløb ved hul 15, hvor vandet vil flyde stille og roligt, når der vandes på banen. Der er opsat rensningsanlæg, og med nye filtre i pumpe systemet samt oprensning af søen, vil det på sigt betyde, at vi får renere vand. Desuden er der på banen etableret miljøzoner i 3 områder. Tilsammen skaber tiltagene bedre vækst og levebetingelser for insekter, padder og fugle. Derudover er der opsat fuglekasser til at fremme fuglelivet og tiltrække bestemte typer af fugle til naturlig bekæmpelse af uønskede insekter. Vi er også med i et 3-årigt forskningsprojekt i samarbejde med Norwegian Institute of Bioeconomy Research. Projektets formål er at dokumenterer, hvordan golfbaner kan bidrage til blandt andet biologisk mangfoldighed.
Ressourceforbrug
I den miljøvenlige pleje og drift tænkes kontinuerligt i at minimere pesticide-forbrug, vandforbrug og gødningsforbrug. Og i Værløse Golfklub arbejder vi blandt andet forsat med at optimere forbruget af vand til vanding, holde øje med nye dræningsområder samt afsøge muligheder for fremover at opsamle regnvand i reservoirs.I samarbejde med DGU har vi sat fokus på klubbens ESG regnskab. I første omgang har vi deltaget i fase et og gennemført en CO2 rapportering, hvorved vi har fået overblik over vores nuværende CO2 aftryk og indsigter i, hvor vi kan reducerer vores forbrug. I forlængelse af vores fokus på reduktion af klubbens ressourceforbrug, skiftes til el-drevne maskiner ved nyanskaffelser. I år har vi blandt andet investeret i en ny el-bunkerrive.
Bæredygtighedsuddannelse
Til oktober ligger Værløse Golfklub hus til DGU’s Bæredygtighedsuddannelse med fokus på redskaber og værktøjer til at implementere bæredygtige initiativer og identificere muligheder samt udfordringer. Det er hensigten af uddannelsen munder ud i skræddersyede handlingsplaner bestående af konkrete og realistiske mål, der kan fungere som rettesnor. På uddannelsen deltager relevante personer fra bestyrelse, greenkeepere og daglig ledelse.
Miljøudvalg – bæredygtighed og biodiversitet
Bestyrelsen har nedsat et miljøudvalg, som arbejder med balanceret fokus på bæredygtig drift af Værløse Golfklub. Udvalget har fokus på såvel banen, greenkeepergården samt klubhus og øvrige bygninger. Udvalget arbejder på tværs af øvrige udvalg, og står til rådighed med indsigter, inspiration og input til bæredygtig drift, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Udvalget fungerer dermed som sparringspartner for greenkeeperstaben og baneudvalget i forbindelse med arbejdet på banen, herunder bevaring og udbygning af biodiversitet i naturen samt miljøtiltag på bygninger. Du kan læse miljøudvalgets kommissorium her.Har du interesse for og indsigt i bæredygtig bygningsdrift? Vi søger et medlem (frivillig) som har indsigt i bygningsdrift og bæredygtige klimabesparende tiltag for vores bygninger, herunder anvendelse af alternative energikilder. Hvis du er interesseret bedes du kontakte Maja i Sekretariatet.