Årets hulspilsmestre er kåret

Med en meget våd bane, men i fantastisk vejr blev hulspilsmesterskaberne afviklet, søndag den 10 september. Semifinalen slog ud kl 8 med Kevin Chen og Magnus Makholm i første bold. Efter kom Thomas Lindhardt og Christian Noes. Hos pigerne var det Anni Dich Fredelund og Luiming Qin. I den anden bold var Gitte Stumpe og Tina Hauberg.

Efter tætte kampe blev det Thomas Lindhardt og Magnus Makholm / Anni Dich Fredelund og Tina Hauberg, der spillede finale. Ingen synes de spillede specielt godt, men det var nok lidt efterrationalisering.

Thomas tog tre huller i træk på bagni efter at Magnus var 4 oppe. Men Magnus holdt fast og kom igen og på hul 17 kunne han erklære sig hulspilsmester for anden gang.

Anni og Tina spillede ( efter eget udsagn) værre end det er muligt. Anni var 1 oppe hele tiden, men Tina havde muligheden for endelig at vinde over Anni, men på hul 17 slog Anni til og lavede en eagle. Anni blev efter 4 år uden deltagelse i klubmesterskaberne igen hulspilsmester – for 7. Gang.

Stort tillykke til klubmesterne.

Forhåbentlig kan de blive fejret lidt mere om 14 dage til klubmesterskaberne i slagspil, for der var ikke meget publikumsstøtte i dag.

Turneringsudvalget

Anne-Lise Hansen