Cafékort

Værløse Golfklub har på de sidste to generalforsamlinger vedtaget at indføre Cafékortet, som har til hensigt at sikre klubbens restauratør en fornuftig omsætning. Cafékortet er obligatorisk for alle medlemmer over 18 år.

Cafékortet betyder i praksis, at du som medlem “deponerer” 500 kr. og forpligter dig til at handle for dette beløb i Golfcaféen. I 2017 lægger Værløse Golfklub 100 kr. oveni, og du har således 600 kr. at handle for. 

Du behøver ikke at bruge hele beløbet på én gang, men kan hen over sæsonen bruge det i præcis den takt, du har behov for. Men sørg for at få det brugt, da ikke anvendte beløb tilfalder klubben, når 2017 er omme. De ikke-anvendte beløb øremærkes forbedringer i restaurant/køkken i samråd med forpagteren.

Vi har igen i år samarbejde med ZmartWallet, som producerer kortene for os. Alle får udleveret et fysisk kort sammen med bagmærket for sæsonen. Du kan også vælge at anvende ZmartWallets app, som du finder i App-Store på din smartphone. Når du er registreret i ZmartWallet, har du også mulighed for selv at kunne følge med i transaktionerne på kortet.


Tak til ZmartWallet og Penneo, som sponsorerer klubbens Cafékort-løsning.