Nye kræfter i Sekretariatet

Den 1. marts får vi ny klubsekretær i VGK. Vores nuværende klubsekretær Heidi Fauth har valgt at opsige sin stilling med udgangen af februar 2026. Heidi har været et stort aktiv i klubben, siden hun startede i marts 2021, og vi vil gerne sige tak for indsatsen og tillykke med det nye job i Hornbæk Golfklub ⛳

Samtidigt siger vi velkommen til Vinni Vendelev, som både er et kendt ansigt i klubben og har god erfaring i rollen som klubsekretær:

“Jeg begyndte at spille golf i VGK i 1997, og har fået min golfopdragelse i klubben.
Golf i VGK har givet mig mange gode oplevelser og venskaber. Jeg har gennem årene været med i det frivillige arbejde i Værløse, og kender derfor også golfverdenen fra den side.
Jeg har siden 2022 været klubsekretær i Asserbo Golf Club – og har her nydt samarbejdet med klubbens medlemmer og forskellige udvalg.
Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet i Værløse og til at lære alle nærmere at kende
.”

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Sekretariatet, Vinni ⛳