Golfhøjskole

Dette er et nyt tiltag i VGK, som henvender sig til alle jer, der gerne vil et skridt videre med jeres golfspil. Udgangspunktet er at udfordre og udvikle dine golfkompetencer samtidigt med, at du får mulighed for at lære andre golfspillere i klubben at kende.

Golfhøjskolen er en 3 dages daghøjskole, som foregår i Værløse Golfklub. Du vil blive undervist hver dag i golfklubben af klubbens egne dygtige pro trænere. Alle dage vil der blive fokuseret på forskellige teknikker og slag, og du vil derfor lære en masse nyt, som du kan tage med ud på golfbanen. Dagene vil indeholde træning, spil på store bane samt fælles spisning morgen, frokost og aften.  Der vil desuden være forskellige indslag af underholdende/undervisende karakter i løbet af de 3 dage. Højskolen afsluttes med en fælles 9 hullers afslutningsmatch lørdag eftermiddag.

Hvornår: 24.-26.7.2020

Pris: 1.650 kr per deltager. Prisen inkluderer træning og forplejning. Morgenmad, frokost og middag torsdag og fredag samt morgenmad og frokost lørdag. Drikkevarer ved frokost og middag køber du selv.

Træning: Består af 6 moduler á 45 min. Se program.

Deltagere: Alle medlemmer i VGK med registreret handicap, både høj- og lavhandicappere er velkomne.

Tilmeldingsfrist: 17.7.2020

Begrænsning: Maksimum deltagere 24.

Se programmet her