
Årets ordinære generalforsamling afholdes på Marie Kruse Skole den 20. november 2025. Selve indkaldelsen sender vi, jf. vedtægterne, ud senest 14 dage før.
Vær opmærksom på, at deadline for indsendelse af forslag er den 15. oktober.
Formanden er på valg i ulige år, og Wagn Erik Nørgaard, der har været medlem af bestyrelsen siden 2019 og formand siden 2023, har meddelt, at han ikke modtager genvalg i år.
Den samlede bestyrelse bakker op om det nuværende bestyrelsesmedlem Hans Henrik Brandt, som ny formand, hvilket vi vil indstille på generalforsamlingen.
Eventuelle andre kandidater til formandsposten skal være opmærksomme på, at kandidaturet skal være skriftligt indsendt til bestyrelsen senest 1. november.
Udover formanden er også Søren Boye og Kenneth Jensen på valg. Søren modtager genvalg, imens Kenneth ikke genopstiller.
Hvis generalforsamlingen vælger at følge bestyrelsens anbefaling om valg af Hans Henrik Brandt til ny formand, og Søren genvælges som bestyrelsesmedlem, skal der således vælges to nye bestyrelsesmedlemmer – den ene for en etårig periode og den anden toårig periode.
Bestyrelsen anbefaler medlemmer med interesse for bestyrelsesarbejde – og gerne med kompetencer indenfor jura og/eller økonomi – om at meddele deres kandidatur, så bestyrelsen kan anbefale de kandidater, som de finder bedst egnet, til valg på generalforsamlingen.
Det er naturligvis ikke et krav, at man meddeler sit kandidatur inden generalforsamlingen, men bestyrelsen tænker, at det giver god mening for kandidater at drøfte samarbejde og rolle inden valget. Alle medlemmer har naturligvis ret til at meddele deres kandidatur helt frem til selve valghandlingen; også uden på forhånd at drøfte det med den siddende bestyrelse.
Klubbens vedtægter finder du her
Som nævnt indledningsvis vil alle medlemmer modtage den samlede indkaldelse til generalforsamlingen senest 14 dage før afholdelsen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Værløse Golfklub