Årets klubmestre i hulspil blev kåret lørdag d. 22 september i regn og blæst.

Semifinalerne blev spillet fra morgenstunden både hos damer og herrer. Hos damerne var begge finalister fundet inden hul 18. Nikolaj Knak vandt 2-1 over Martin Godske og måtte vente længe før finalemodstanderen blev fundet da Joachim Nordli og Magnus Makholm Michelsen måtte ud på 19. hul før Magnus kunne kalde sig vinder.

I finalerne vandt Tina Hauberg Jensen klart over Gitte Alkestrup Olesen. Hos herrerne kunne Magnus have sendt matchen ud på hul 19 ved at vinde hullet; men Nikolaj kunne kalde sig klubmester for anden gang på to uger ved at dele på hul 18. Tillykke til de to nye klubmestre i hulspil. 

De kommer op på Wall of fame sammen med tidligere års mestre.

Turneringslederen

Sonja Horsted

Tirsdag, den 11. september på herredagen holede Ulf Hellman sit udslag på hul 9. Pinden stod i forkant og Ulf slog et flot, højt slag som landede 2 meter fra flaget og trillede op til og i hullet (vidner har bekræftet, at det var et meget flot slag :-))

Stort tillykke til Ulf. Han kommer på listen med alle de andre dygtige gennem årene.

Tak til vores hole-in-one sponsor Interbrands Wine & Spirits.

Sekretariatet/Pia

Den løbende parturnering fandt sine vindere i går – på en herlig efterårsdag med sol og blæst. I kampen om 1. og 2. pladsen vandt Pia Fly Pedersen/Carsten Pedersen over Gitti Andersen/Steen Møller med 25 points mod 24, med spænding til sidste hul!

I kampen om 3. og 4. pladsen vandt Sonja Horsted/Niels-Jørgen Adamsen over Lise Jonasen/Søren Jonasen med 33 points mod 32 points, altså igen kamp til stregen!

Under den efterfølgende præmieoverrækkelse var humøret højt hos alle deltagere, som både syntes godt om selve turneringen, og som havde haft en dejlig og hyggelig runde med deres respektive modspillere. Turneringsudvalget havde skaffet sponsorer, og vi siger tak til Golfcaféen, Skousen, Laura og Dress Hair Design.

Turneringen blev spillet for første gang og der var tilmeldt i alt 25 par.

Turneringsudvalget

Hanne Saugmann og Karen Overgaard

I vores bestræbelse på løbende at udvikle Værløse Golfklub har vi brug for din feedback til at sikre de bedste oplevelser og største mulige værdi af dit medlemskab.

Vi ønsker at blive bedre til at forstå de forhold og faktorer, som har betydning for vores medlemmer og gæsters oplevelse af vores klub. Denne viden giver os en unik mulighed for at udvikle en organisation, som hele tiden stræber mod, at skabe den bedst mulige oplevelse for dig som golfspiller.

Fortsæt med at læse “Medlemsundersøgelse – den tredje i 2018”

Der var stor tilslutning til Motionist-udvalgets første arrangement søndag eftermiddag.

Der var 25 tilmeldte og efterspørgsel efter flere pladser.  Køen til boldmaskinen var lang, og vidner om, at vi har ramt et behov i klubben.

Vi startede med træning anført af Thomas og Nicolaj. Og selvom vi fik en regnbyge, var stemningen og humøret højt.

Vi har fået meget positive tilbagemeldinger, og mange input og ideer til arrangementerne i næste sæson.

Men lige nu afholder vi en søndagstræning/turnering mere den 30/9. Hvis du er interesseret, så er der stadig 4 ledige pladser.

Derudover afholder vi to træningsaftener 17.30-18.30 torsdag den 20/9 (8 ledige pladser) og torsdag den 4/10.

Meld dig til i GolfBox. Hvis du synes, det er vanskeligt, kan du få hjælp i Sekretariatet.

Vi ses i klubben

Michael Hauskou

Motionist-udvalget

Vejret viste sig fra en pæn sensommerside, dog med en del blæst, men regnen holdt sig væk. Banen er blevet flot grøn igen og roughen ikke helt nem, så det gav lidt udfordringer.  

Der blev ikke brug for dommeren, Birgit Jacobsen, men det fortæller jo noget om at spillerne er gode til golfreglerne.

Der var stor spænding efter første dag, især hos seniorerne, hvor der var fire spillere med meget tæt score, og hos seniordamerne, hvor der var tre spillere indenfor 2 slag.

I herrerækken lå Nicolaj Knak komfortabelt efter de første to runder med 143 point og med Magnus Makholm Michelsen med 152 og Thomas Lindhardt med 156 point. På finaledagen halede Magnus godt ind på Nicolaj, men på de sidste huller begyndte Nicolaj igen at spille golf og vandt med tre slag over Magnus.

Fortsæt med at læse “Klub- og rækkemesterskaber i Slagspil 2018”

Greens

I løbet af den netop overståede varme og tørre sommer døde en stor del af den forhadte En-årige græs på greens. Det er, set med greenkeeperøjne, meget positivt. Men desværre har det medført, at der er lidt bare pletter på nogle greens, som derfor kan fremstå lidt ujævne. Vi har eftersået med Krybende Hvene en gang i starten af august, og vil gøre det igen her i september. Vores mål er at lukke pletterne med nye, sunde græsplanter inden vinter, så greens kan være endnu bedre næste år.

De sidste dages meget dug og tågedis, er ideelt vejr for svampeangreb, og vi har set de første små angreb. Den tilladte mængde svampemiddel, vi må bruge, er så lille, at vi er nødt til at vente 3-4 uger inden første udbringning. Ellers risikerer vi, at greens bliver udsat for alvorlige angreb senere på året. En måde at minimere risikoen for angreb, som samtidig giver den fornødne luft til græssets rødder, er at dybdelufte og topdresse greens. Det vil vi gøre henover den næste tid – efter Klubmesterskaberne. Det er usikkert, hvor lang tid arbejdet vil tage, da det er meget afhængigt af tørt vejr og tør overflade. Vi vil gøre det de dage, hvor vejret er til det og det vil betyde, at vi tilsidesætter andet arbejde, mens vi udfører green-arbejdet. KAN det lade sig gøre, vil vi udføre arbejdet på 3 dage.

Fortsæt med at læse “Banearbejde i september”

Klubbens Herre 1 hold skal spille om oprykning.

Kom og se vores bedste herre hold spille om en plads i 2. Division til næste år. De skal spille oprykningsmatch den 15. september kl 9.00 i Hørsholm, hvor modstanderen er Helsingør.

Holdet består af klubbens bedste herrespillere, en junior og klubbens trænere. 

De har brug for alt den hjælp og støtte de kan få, da Kevin desværre er i Kina. Så lidt ekstra energi fra publikum vil være en stor hjælp.

Samtidig vil det forhåbentlig være muligt at se lidt god golf.

Sekretariatet/Pia