Putter fitting

Vi bruger en masse energi på at tilpasse vores driver, men når det kommer til putteren, svinger vi den et par gange på puttinggreen og mærker om den ”føles godt”. Vi bruger putteren mere end driveren, og derfor synes vi, at den skal have samme opmærksomhed som det andet udstyr!
Derfor har vi henover vinteren nørdet igennem med putter tilpasning og investeret i en Capto, så vi kan lave den bedst mulige fitting og finde netop den putter, der passer bedst til dig!

Capto er en bevægelsessensor man sætter på skaftet af putteren, den måler en masse forskellige parametre, ligesom Trackman gør på de lange slag, og ud fra det kan vi bedre finde ud af hvilken type putter, der passer bedst til dig. Her kigger vi både på grip, længde, lie, loft, puttertype (hovedform), vægt og insert (det materiale der sidder i slagfladen på putteren).

Derfor kan vi meget bedre tilpasse en af de vigtigste køller i din bag til dig og dit puttesving.